Fedt
På engelsk: Fat
Easton's Bible Dictionary
(Heb. heleb) betegner den rigeste del af dyret, eller det fedeste af hjorden, i beretningen om Abels offer (1 Mos 4,4). Det betegner undertiden det bedste af en hvilken som helst afgrøde eller frembringelse (1 Mos 45,18; 4 Mos 18,12; Sl 81,16; 147,47). Fedtet fra ofre skulle brændes (3 Mos 3,9-11; 4,8; 7,3; 8,25; 4 Mos 18,17. Jf. 2 Mos 29,13-22; 3 Mos 3,3-5).
Det bruges billedligt om en sløv, dum sindstilstand (Sl 17,10).
I Joel 2,24 svarer ordet til “kar”, et behold. Det hebraiske ord, der her gengives sådan, gengives andre steder som “vin-kar” og “presse-kar” (Hag 2,16; Es 63,2).
International Standard Bible Encyclopedia
(chelebh, chelebh): Det underhudede fedtlag og det kompakte talg omkring indvoldene og indlejret i tarmene, som ligesom blodet var forbudt som føde efter Mosaikoden (3 Mos 3,17). Det skulle ofres til Gud ved at blive brændt på alteret (3 Mos 3,16, 30). Dette skulle gøres på selve dagen, hvor et dyr var blevet slagtet, for at fjerne fristelse fra israelitterne til at bruge det til andet (2 Mos 23,18). Loven var sandsynligvis en sundhedsmæssig begrænsning, da man på et tidligt tidspunkt mente, at spedalskhed, skrofler og skændsende hudsygdomme var forårsaget af at spise fedt. Det var desuden en vigtig pædagogisk bestemmelse, der lærte ideen om selvfornægtelse og det maksim, at det rigeste og bedste kød af det spiselige dyr tilhørte Jahve.
Se også FEDT DYR; FUGL, FEDTET.
Udtrykket "fedt" bruges ofte i figurativ forstand, fx rigelig, yppig, kraftig, frugtbar, robust, udadtil vellykket (5 Mos 32,15; Sl 92,14 King James Version; Sl 119,70; Ordsp 11,25; Ordsp 13,4 osv.).
H. L. E. Luering
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).