lib'-er-ti (deror, rachabh; eleutheria): Det modsatte af trældom eller fangenskab; derfor anvendeligt om fanger eller slaver, der sættes fri fra undertrykkelse (således deror, 3 Mos 25,10; Es 61,1 osv.). Moralsk set er den magt, der gør til slave, synden (Joh 8,34), og frihed består ikke blot i ydre frihed eller i besiddelsen af den formelle valgmulighed, men i udfrielse fra sindets formørkelse, syndige begærs tyranni og viljens fangenskab, fremkaldt af en moralsk fordærvet tilstand. I positiv henseende består den i besiddelsen af hellighed, sammen med viljen og evnen til at gøre det, der er ret og godt. En sådan frihed er kun mulig i en fornyet sjælstilstand og kan ikke eksistere adskilt fra gudsfrygt. Selv under Det Gamle Testamente kunne gudfrygtige mænd rose sig af en vis grad af sådan frihed (Sl 119,45, rachabh, "rum", "bredde"), men det er Kristi evangelium, der skænker den i dens fylde, idet det giver en fuld og klar kundskab om Gud, afdækker tilgivelsens vej, tilvejebringer de højeste motiver til hellighed og giver Helligånden til at ødelægge syndens magt og gøre levende til retfærdighed. Ved at indplante et nyt liv i sjælen løfter evangeliet den troende ud af den ydre lovs sfære og giver ham en følelse af frihed i hans nye barnlige forhold til Gud. Heraf kommer Det Nye Testamentes udtryk om Guds børns "herlige frihed" (Rom 8,21 KJV; sammenlign Gal 2,4; Gal 5,13 osv.), om frihed som følge af at besidde Ånden (2 Kor 3,17), om "frihedens fuldkomne lov" (Jak 1,25). Det middel, hvorigennem denne frihed meddeles, er "sandheden" (Joh 8,32). Kristne advares alvorligt mod at tage deres frihed i Kristus for givet eller misbruge den (Gal 5,13; 1 Pet 2,16).

James Orr