febe (Phoibe).

Se Febe.

fe'-be (Phoibe; King James Version Phebe): Beskrevet af Paulus som (1) "vores søster", (2) "som er tjener for menigheden i Kenkrea", (3) "en hjælper for mange, også for mig selv" (Rom 16,1; Rom 16,2).

(1) "Vores (kristne) søster": Paulus kalder den troende mand og hustru "broderen eller søsteren" (1 Kor 7,15) og spørger også: "Har vi ikke ret til at føre en hustru, som er en søster, med os?" (1 Kor 9,5 randnote). Menigheden var en familie.

(2) Det græske ord, der oversættes "tjener", er diakonos. "Tjener" er vagt, og "diakonisse" er for teknisk. I den senere kirke fandtes der en orden af diakonisser til særligt arbejde blandt kvinder på grund af de særlige omstændigheder i det orientalske liv, men vi har ingen grund til at tro, at der fandtes en sådan orden i denne tidlige periode. Hvis Føbe frivilligt havde viet sig til "at tjene de hellige" gennem velgørenhed og gæstfrihed, ville hun blive kaldt diakonos.

(3) Det græske ord prostatis, oversat "hjælper", gengives bedre med "beskytterinde". Den maskuline form er "titlen på en borger i Athen, der tog sig af klienters og personer uden borgerrettigheders interesser" (Denney). Mange af de tidlige kristne fællesskaber havde præg af klienter under en patron, og sandsynligvis mødtes fællesskabet i Kenkrea i Føbes hus. Hun brugte også sin indflydelse og sine midler til at hjælpe "brødre", som gik i land i denne havn. Paulus var blandt dem, hun hjalp. Gifford mener, at der sigtes til en særlig anledning, og at Paulus henviser til dette i ApG 18,18. Løftet "synes at pege på en befrielse fra fare eller sygdom", hvor Føbe kan have plejet ham.

Det antages almindeligvis, at dette brev blev bragt til Rom af Føbe, og at disse vers introducerer hende for det kristne fællesskab. Da Paulus anbefaler hende, beder han de romerske kristne om at "tage imod hende i Herren", dvs. give hende en kristen velkomst, og om at de "hjælper hende i enhver sag, hvor hun måtte have brug for" dem (Rom 16,1; Rom 16,2).

S. F. Hunter