liz'-ard: Listen over urene »krybdyr« i 3 Mos 11,29; 3 Mos 11,30 indeholder otte navne, som følger:

1. Navne:

(1) choledh, engelske bibeloversættelser »weasel« (væsel) (se dette);

(2) `akhbar, engelske bibeloversættelser »mouse« (mus) (se dette);

(3) tsabh, KJV »tortoise« (skildpadde), RV (britisk og amerikansk) »great lizard« (stort firben) (se dette);

(4) 'anaqah, KJV »ferret« (ilder), RV (britisk og amerikansk) »gecko« (se dette);

(5) koach, KJV »chameleon« (kamæleon), RV (britisk og amerikansk) »land-crocodile« (landkrokodille) (se dette);

(6) leTa'ah, engelske bibeloversættelser »lizard« (firben); sammenlign arabisk laTa', »at klæbe til jorden«;

(7) chormeT, KJV »snail« (snegl), RV (britisk og amerikansk) »sand-lizard« (sandfirben) (se dette);

(8) tinshemeth, KJV »mole« (muldvarp), RV (britisk og amerikansk) »chameleon« (kamæleon) (se dette). I Ordsp 30,28 finder vi

(9) semamith, KJV »spider« (edderkop), RV (britisk og amerikansk) »lizard« (firben).

Da (1), (3), (4), (5), (6) og (7) kun forekommer som dyrenavne i dette afsnit, og da det filologiske vidnesbyrd, der står til rådighed, i de fleste tilfælde ikke er særlig overbevisende, er det vanskeligt og usikkert at bestemme dem. RV's randnote til »gecko« (3 Mos 11,30) har: »Ord af usikker betydning, men betegner sandsynligvis fire slags firben.«

2. Firben i Israels land:

Blandt de mange firben i Israels land er varanen og tornhalefirbenet bemærkelsesværdige på grund af deres størrelse, og kamæleonen på grund af sit iøjnefaldende udseende og sine vaner. På etymologisk grundlag er koach, KJV »chameleon«, RV (britisk og amerikansk) »land-crocodile«, Septuaginta chamaileon, blevet opfattet som varanen; tsabh, KJV »tortoise«, RV (britisk og amerikansk) »great lizard«, Septuaginta krokodeilos chersaios, som tornhalefirbenet; og tinshemeth, KJV »mole«, RV (britisk og amerikansk) »chameleon«, Septuaginta aspalax, som kamæleonen. På samme grundlag kunne choledh, engelske bibeloversættelser »weasel«, Septuaginta gale, være muldvarperotten.

Se Kamæleon; Skildpadde; Væsel.

Det almindeligste firben i Israels land er den grovhalede agama, Agama stellio, arabisk chirdaun eller chirdaun, som ses overalt: den løber omkring på jorden, klipper eller mure, ligger ofte stille og soler sig eller nikker hovedet op og ned på sin ejendommelige måde. Geckoen, Ptyodactylus lobatus, er almindelig i huse. Ved hjælp af klæbeskiver på undersiden af tæerne hæfter den sig let til glatte vægge, som andre firben ikke kan klatre op ad. Skønt den er fuldstændig harmløs, mener man, at den er giftig, og den frygtes meget. Den kaldes abu-brais, »spedalskhedens far«, enten på grund af dens formodede giftige egenskaber, eller fordi den har et halvgennemsigtigt og sygeligt udseende, idet den er hvidlig-gul med mørkere pletter. Den udstøder et lille skrig, hvilket kan være grunden til, at RV (britisk og amerikansk) har »gecko« for 'anaqah; KJV har »ferret«.

Forskellige arter af slægten Lacerta og dens beslægtede former, de egentlige firben, kan altid findes, mens de søger efter insekter på træer og mure. De er skællede, som alle firben, men er forholdsvis glatte og smukt farvede, og de er de mest tiltrækkende medlemmer af den gruppe, som findes i landet. Araberne kalder dem saqqaiyeh eller shammuseh.

Skinker omfatter Scincus officinalis og beslægtede arter. Arabisk sa qanqur = græsk skigkos (skinkos). De er glatte, lyse firben og findes på sandede steder. De kan ikke klatre, men de løber og graver sig ned i sandet med bemærkelsesværdig hurtighed. Den tørrede krop af Scincus officinalis er et vigtigt element i den primitive orientalske materia medica og kan findes i butikkerne (officinae) hos gammeldags apotekere.

3. Identifikationer:

Semamith (Ordsp 30,28, KJV »spider«, RV (britisk og amerikansk) »lizard«) er en af de »fire ting, som er små .... men .... overmåde vise«. RV (britisk og amerikansk) læser:

»Firbenet griber med sine hænder,

og dog er det i kongers paladser.«

Septuaginta (Septuaginta) har kalabotes, som ifølge Liddell og Scott = askalabotes, »et plettet firben«. Der er intet andet firben, som passer til dette afsnit, sådan som geckoen gør. Hvis Gesenius har ret i at aflede semamith af roden samam (sammenlign arabisk samma, »at forgifte«), har vi endnu en grund til at foretage denne identifikation; i så fald må vi udelukke gengivelsen i RV's randnote: »Du kan gribe med dine hænder.«

For ingen af navnene i 3 Mos 11,29; 3 Mos 11,30 har vi så mange data til identifikation som for semamith. For leTa'ah, engelske bibeloversættelser »lizard«, har Septuaginta chalabotes, som er en anden variant af askalabotes. Hvis vi derfor følger Septuaginta, bør vi gengive leTa'ah med »gecko«. Tristram citerer Bochart for at fremføre et argument for, at leTa'ah er »gecko«, ud fra arabisk laTa', »at klæbe til jorden«. Dette synspunkt er i det mindste i overensstemmelse med Septuaginta. Det er naturligvis uholdbart, hvis 'anaqah er »gecko«, men (se Ilder) forfatteren mener, at det er ganske muligt, at 'anaqah kan betyde spidsmusen eller markmusen, hvilket også stemmer med Septuaginta. Det går ikke an at følge Septuaginta i alle tilfælde, men det er bestemt sikkert at gøre det, når der ikke foreligger en klar indikation på det modsatte.

Der synes kun at være få holdepunkter for at afgøre identiteten af chomeT, KJV "snail", RV (britisk og amerikansk) "sand-lizard". Septuaginta har saura, og Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) lacerta, begge ord for firben. Gesenius fører ordet tilbage til et forældet chamaT, "at bøje sig ned", "at ligge på jorden". Tristram, NHB, anfører Bochart som henvisende til et ord, der betyder "sand". Deraf måske RV (britisk og amerikansk) "sand-lizard". Hvis der hermed menes skinken, er der ingen indre usandsynlighed i identifikationen.

Vi har således mere eller mindre forsøgsvis henført forskellige ord på listen til varanen, pigghaleøglen, kamæleonen, gekkoen og skinken, men vi har ikke gjort noget ved den ru-halede agama og Lacertae, eller de egentlige firben, som er de almindeligste firben i Israels land, og denne kendsgerning må regnes imod tildelingens rigtighed. RV's (britiske og amerikanske) oversættelse har dette til sin fordel, at den giver to små pattedyr efterfulgt af seks firben og derfor i den udstrækning er systematisk. Den er imidlertid hverken i alle tilfælde styret af etymologiske hensyn, ej heller følger den Septuaginta.

Da ingen af de etymologiske argumenter er særlig overbevisende, kan forfatteren ikke se nogen skade i konsekvent at følge Septuaginta og forstå som

(1) gale, væsel eller ilder; som

(2) mus, mus; som

(3) krokodeilos chersaios, et eller andet stort firben, enten varanen eller pigghaleøglen; som

(4) mugale, spidsmus eller markmus; som

(5) chamaileon, kamæleon; som

(6) chalabotes, gekko; som

(7) saura, en Lacerta eller et egentligt firben; som

(8) aspalax, muldvarperotte.

På den anden side, hvis etymologiske hensyn skal tages i betragtning, og Septuaginta opgives, når den strider imod dem, kunne vi have

(1) holedh, muldvarperotte;

(2) `akhbar, mus;

(3) tsabh, pigghaleøgle;

(4) 'anaqah, markmus;

(5) koach, varan;

(6) leTa'ah, gekko;

(7) chomeT, skink;

(8) tinshemeth, kamæleon.

Ingen af disse lister har den systematiske ordning, som RV's (britiske og amerikanske) har, men vi må huske, at de bibelske forfattere ikke var zoologer, sådan som det ses af, at flagermusen medregnes blandt fuglene (3 Mos 11,19; 5 Mos 14,18), og haren og klippegrævlingen blandt drøvtyggerne (3 Mos 11,5; 3 Mos 11,6; 5 Mos 14,7).

Alfred Ely Day