Flygtning
På engelsk: Fugitive
Easton's Bible Dictionary
1 Mos 4,12, 14, en omstrejfer eller vandringsmand (hebr. n’a); Dom 12,4, en flygtning, en der er undsluppet (hebr. palit); 2 Kong 25,11, en desertør, en der er faldet fra til fjenden (hebr. nophel); Ez 17,21, en der er brudt ud på flugt (hebr. mibrah); Es 15,5; 43,14, en der bryder bort, en flygtning (hebr. beriah), en der flygter bort.
International Standard Bible Encyclopedia
flygtning (paliT, fra palaT, "at undslippe"; na`, fra nua`, "at vakle"; nophel, fra naphal, "at falde"; bariach, beriach og mibhrach, fra barach, "at flygte"):
En som flygter fra fare (Es 15,5; Ez 17,21); undslipper fra trældom (/APC 2Makk 8,35 (som adjektiv)); forladskab fra pligt (Dom 12,4; 2 Kong 25,11 KJV; jf. /APC Judith 16,12 KJV), eller vandrerer planløst omkring (1 Mos 4,12; 1 Mos 4,14).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).