furst'-froots (re'shith, bikkurim; aparche. Septuaginta oversætter re'shith med aparche, men for bikkurim bruger den ordet protogennemata; sammenlign Filon 22 33):

Som anerkendelse af, at landet og alle dets produkter var Jahves gave til Israel, og i taknemmelighed for hans gavmildhed, blev al førstegrøden bragt som offer til ham. Den blev bragt i sin naturlige tilstand (f.eks. korn, træfrugter, druer) eller efter forarbejdning (f.eks. most, olie, mel, dej), hvorefter israelitten frit kunne bruge resten (2 Mos 23,19; 4 Mos 15,20; 4 Mos 18,12; 5 Mos 26,2; Neh 10,35; Neh 10,37). Der kan ikke drages nogen absolut skelnen mellem re'shith og bikkurim, men re'shith synes almindeligvis at betegne det, der er frembragt ved menneskeligt arbejde, og bikkurim naturens direkte produkt. Udtrykket "det første af førstegrøden" (2 Mos 23,19; 2 Mos 34,26; Ez 44,30), hebraisk re'shith bikkure, græsk aparchai ton protogennematon, er ikke helt klart. Det kan betyde det først modne eller det bedste af førstegrøden.

Re'shith-ofringerne var individuelle, bortset fra at en re'shith af dej skulle bringes som et svingningsoffer (4 Mos 15,17-21). Præsten svingede en re'shith af korn for Herren dagen efter sabbatten i de usyrede brøds uge (3 Mos 23,9-11). Alle disse ofre tilfaldt præsten (4 Mos 18,12). Bikkurim henviser især til ting, der er sået (2 Mos 23,16; 3 Mos 2,14). Ved ugefesten, syv uger efter ofringen af neget, blev bikkurim af korn i akset, ristet over ild og knust, bragt til Herrens hus som et afgrødeoffer (2 Mos 34,22-26; 3 Mos 2,14-16). Også bikkurim tilfaldt præsten, bortset fra en del, som blev brændt som et ihukommelsesoffer (3 Mos 2,8-10; 3 Mos 2,16).

Den smukke ceremoni ved ofringen af re'shith i Guds hus beskrives i 5 Mos 26,1-11 og uddybes i Talmud (Bikkurim 3 2). Ifølge Talmud (Terumoth 4 3) var en tresindstyvendedel af førstegrøden i forarbejdet form det mindste, der kunne ofres; de mere gavmilde bragte en fyrretyvendedel og endog en trediveindstyvendedel. Frugterne af nyplantede træer måtte ikke samles i de første tre år; frugterne fra det fjerde år var helliget Jahve, og fra det femte år tilhørte frugterne træernes ejer (3 Mos 19,23-25). Ifølge Mishna, `Orlah i.10, kunne selv skallerne af nødder og granatæbler ikke bruges i de første tre år som farvestof eller til optænding af ild. Nogle forskere mener, at tiendeinstitutionen (se TIENDE) er en senere udvikling af førstegrøden.

Billedligt: I Det Gamle Testamente, i Jer 2,3, kaldes Israel "re'shith af hans afgrøde." I Det Nye Testamente anvendes aparche billedligt om den første omvendte eller de første omvendte på et bestemt sted (Rom 16,5; 1 Kor 16,15); om de kristne i den tidsalder (Jak 1,18; 2 Thess 2,13, WHm) og om de 144.000 i himlen (Åb 14,4); om Kristus, som den første, der opstod fra de døde (1 Kor 15,20; 1 Kor 15,23); også om de velsignelser, som vi nu modtager ved Ånden, pantet på større velsignelser, der skal komme (Rom 8,23).

Paul Levertoff