burth'-rit (bekhorah, fra bekhor, "førstefødt"; prototokia): Førstefødselsret er den ret, som naturligt tilkom den førstefødte søn. Hvor der var mere end én hustru, var den førstefødte den søn, som tidsmæssigt blev født før de andre, tilsyneladende uanset om hans mor var hustru eller medhustru. Sara protesterer mod, at Ismael skulle være arving sammen med Isak, men det er muligt, at tildelingen af den førstefødtes rettigheder til Isak ikke skyldtes nogen lov, men snarere en yndlingshustrus indflydelse (1 Mos 21,10). Den førstefødtes førstefødselsret bestod først og fremmest i en dobbelt del af det, hans far havde at efterlade sig. Dette betyder sandsynligvis, at han fik en dobbelt andel af den ejendom, som kunne deles. Vi har ingen sikker viden om, hvordan ejendom blev arvet i patriarkernes tid, men det synes sandsynligt, at de jorder og hjorde, som var familiens ejendom som helhed, forblev det efter faderens død. Den førstefødte blev familiens overhoved og overtog således ansvaret for familiens ejendom; han blev ansvarlig for underholdet af de yngre sønner, enken eller enkerne og de ugifte døtre. Som overhoved overtog han også en betydelig myndighed over de øvrige medlemmer. Desuden modtog han i almindelighed velsignelsen, som satte ham i et nært og begunstiget pagtsforhold til Jahve. Ifølge de beretninger, der er overleveret til os, kunne alle disse gaver og privilegier føres bort fra den førstefødte søn. Det kunne ske med hans eget samtykke, som i Esaus tilfælde, da han solgte sin førstefødselsret til Jakob (1 Mos 25,29-34), eller ved faderens beslutning, som i Rubens tilfælde (1 Mos 48,22; 1 Mos 49,3; 1 Mos 49,4; 1 Krøn 5,1; 1 Krøn 5,2) og Shimris (1 Krøn 26,10). I den deuteronomiske udgave af loven findes en bestemmelse, som forbyder faderen at gøre den yngre søn til indehaver af førstefødselsretten blot fordi hans mor var særligt elsket (5 Mos 21,15-17). Også velsignelsen kunne føres bort fra den ældste søn. Dette skete, da Jakob velsignede Josefs børn og bevidst satte den yngre foran den ældre (1 Mos 48,13; 1 Mos 48,14; 1 Mos 48,17-19); selv når velsignelsen blev opnået af den yngre søn på svigagtig måde, kunne den ikke kaldes tilbage (1 Mos 27). Jakob synes ikke at have arvet noget af sin fars ejendom, selv om han havde opnået både førstefødselsretten og velsignelsen.

I Det Nye Testamente nævnes "førstefødselsret", prototokia, kun én gang (Hebr 12,16), hvor henvisningen gælder Esau. I forskellige passager, hvor vor Herre omtales som den førstefødte, som i Kol 1,15-19; Hebr 1,2, er det let at spore idéforbindelsen med Det Gamle Testamentes forestilling om førstefødselsret.

Se også førstefødt; familie; arving; arv; lov.

J. Macartney Wilson