tam'-uz, tam'-mooz (tammuz; Thammouz):

(1) Navnet på en fønikisk guddom, grækernes Adonis. Han var oprindelig en sumerisk eller babylonisk solgud, kaldet Dumuzu, Ishtars mand, som svarer til grækernes Afrodite. Dyrkelsen af disse guddomme blev indført i Syrien i meget tidlige tider under betegnelserne Tammuz og Astarte og viser sig hos grækerne i myten om Adonis og Afrodite, som identificeres med Osiris og Isis i det egyptiske panteon, hvilket viser, hvor udbredt kulten blev. Den babyloniske myte fremstiller Dumuzu, eller Tammuz, som en smuk hyrde, dræbt af et vildsvin, symbolet på vinteren. Ishtar sørgede længe over ham og steg ned i underverdenen for at befri ham fra dødens favntag (Frazer, Adonis, Attis and Osiris). Denne sorg over Tammuz blev fejret i Babylonien af kvinder på den 2. dag i den 4. måned, som derved fik navnet Tammuz (se kalender). Denne skik med at græde over Tammuz omtales i Bibelen i det eneste sted, hvor navnet forekommer (Ez 8,14). Kultens hovedsæde i Syrien var Gebal (det moderne Gebail, græsk Bublos) i Fønikien; syd for byen har floden Adonis (Nahr Ibrahim) sit udløb, og dens kilde er den prægtige kilde ved Apheca (det moderne `Afqa), hvor det berømte tempel for Venus eller Afrodite lå, hvis ruiner stadig findes. Kvinderne fra Gebal plejede ved midsommer at drage til dette tempel for at fejre Adonis' eller Tammuz' død, og i forbindelse med denne fejring opstod de tøjlesløse riter, som gjorde kulten så berygtet, at den blev undertrykt af Konstantin den Store.

Navnet Adonis, som denne guddom var kendt under hos grækerne, er intet andet end det fønikiske 'Adhon, som er det samme på hebraisk. Hans død antages at symbolisere den lange, tørre sommer i Syrien og Israels land, når vegetationen går til grunde, og hans tilbagevenden til livet regntiden, når den udtørrede jord får nyt liv og dækkes af frodig vegetation; eller hans død symboliserer den kolde, barske vinter, mytens vildsvin, og hans tilbagevenden det grønne forår.

Når man tager de skændige og tøjlesløse riter i betragtning, hvormed kulten blev fejret, er det ikke underligt, at Ezekiel skulle have opfattet synet af kvinderne, der græd over Tammuz i templet, som en af de største vederstyggeligheder, der kunne besmitte det hellige hus.

Se Adonis.

(2) Den fjerde måned i det jødiske år, svarende til juli. Navnet er afledt af navnet på en syrisk gud, identificeret med Adonis (Ez 8,14).

Se ovenfor, og kalender.

H. Porter