Time
På engelsk: Hour
Easton's Bible Dictionary
Findes første gang i Dan 3,6; 4,19, 33;5,5. Det er gengivelsen af det kaldæiske shaah, der betyder et “øjeblik”, et “blik”. I Det Nye Testamente bruges det ofte om et bestemt tidspunkt (Matt 8,13; Luk 12,39).
Hos de gamle hebræere var dagens inddelinger “morgen, aften og middag” (Sl 55,17, osv.). Grækerne, efter babyloniernes mønster, delte dagen i tolv timer. Under fangenskabet lærte jøderne også denne måde at inddele tiden på af babylonierne. Da Judæa kom under romerne, antog jøderne den romerske måde at regne tid på. Natten blev delt i fire nattevagter (Luk 12,38; Matt 14,25; 13,25). Der hentydes også ofte til timer (Matt 25,13; 26,40, osv.).
En time var den tolvtedel af dagen, regnet fra solopgang til solnedgang, og derfor varierede den hele tiden i længde.
International Standard Bible Encyclopedia
our (sha`atha', she`a'; hora): Time som inddeling af dagen forekommer ikke i Det Gamle Testamente; termen she`a' (sha`atha'), der findes i Dan, er aramæisk, og som den bruges dér, betegner den en kort periode eller et tidspunkt uden bestemt længde (Dan 3,6; Dan 3,15; Dan 4,33 (hebraisk 30); 5,5). Det græske hora bruges almindeligvis i Det Nye Testamente på samme måde, som i "i samme time", "fra den time" osv., men det forekommer også som en inddeling af dagen, som i "den tredje time", "den niende time" osv. Hebræerne synes at have lært denne tidsinddeling at kende gennem babylonierne, men om det skete før fangenskabet, ved vi ikke med sikkerhed. Omtalen af Akaz' solur synes at pege på en sådan tidsregning under kongedømmet.
Se tid.
H. Porter
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).