Trældom
På engelsk: Bondage
Easton's Bible Dictionary
Om Israel i Egypten (2 Mos 2,23, 25; 5), som kaldes “trældommens hus” (13,3; 20,2). Dette ord bruges også med henvisning til fangenskabet i Babylon (Es 14,3) og den persiske konges undertrykkelse (Ezra 9,8, 9).
International Standard Bible Encyclopedia
bon'-daj: Bruges i Skriften i to betydninger, en bogstavelig og en billedlig.
(1) I den førstnævnte betydning henviser det
(a) til hebræernes tilstand ('abhodhah) i Egypten (2 Mos 1,14 King James Version; 2 Mos 2,23 og ofte), som hyppigt kaldes "trældommens hus" ("slaver", `abhadhim), 2 Mos 13,3; 2 Mos 13,14; 2 Mos 20,2; 5 Mos 5,6 og ofte. Det henviser også til hebræernes tilstand i Babylonien (Es 14,3, King James Version) og i Persien (Ezra 9,8), hvor en lidt anden form af samme rod (`abhedhuth) bruges i grundteksten. I begge disse tilfælde var trældommen ikke så meget personlig som national. Som regel var enkeltpersoner ikke underlagt enkeltpersoner, men hele det hebraiske folk var underlagt den egyptiske, babyloniske og persiske stat. De blev tvunget til at arbejde på offentlige byggerier og på anden vis og blev nægtet deres egen frihed, når statens krav syntes at fordre det. Det førstnævnte ord `abhodhah bruges også i Neh 5,18 som beskrivelse af hebræernes underordnede og nedtrykte forhold i Israels land i de første år efter deres tilbagevenden fra fangenskabet, da de stadig levede under persisk overhøjhed.
(b) Ordet trældom (`abhadhim) bruges også til at beskrive det slaveri, som de fattige jøder blev tvunget ind i af deres mere velstående brødre i de første år under perserne i Israels land (Neh 5,5). Her menes egentlig personlig, om end midlertidig, slaveri.
(c) Ægteskab omtales én gang som en trældom (1 Kor 7,15) (verbet douloo).
(2) Det bruges i billedlig betydning kun i Det Nye Testamente. he douleia, "trældom", er den fysiske forgængeligheds magt i modsætning til livets frihed (Rom 8,21), frygtens magt i modsætning til den kristne tros tillid (Rom 8,15; Hebr 2,15), og særligt er det bogstavens trældom, elementernes trældom, en ceremoniel og institutionel frelse, som må overholdes samvittighedsfuldt og smertefuldt, i modsætning til friheden hos Guds sønner, frigjort ved troen på Jesus Kristus. Denne trældom er en særligt paulinsk tanke, eftersom han kæmpede for kristen frihed (Gal 2,4; Gal 4,3; Gal 4,9; Gal 4,24; Gal 4,25; Gal 5,1). I 2 Pet 2,19 er tanken væsentligt anderledes. Tøjlesløshed, der optræder under frihedens navn, stemples som trældom i modsætning til det retfærdige livs sande frihed.
Se slaveri.
William Joseph McGlothlin
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).