Telt
På engelsk: Tent
Easton's Bible Dictionary
Hebr. ‘ohel (1 Mos 9,21, 27). Dette ord bruges også om en bolig eller et opholdssted (1 Kong 8,66; Es 16,5; Jer 4,20) og om templet (Ez 41,1). Når det bruges om tabernaklet, som i 1 Kong 1,39, betegner det dækket af gedehår, som blev lagt over mishcan.
Hebr. mishcan (Højs 1,8), bruges også om en bolig (Job 18,21; Sl 87,2), graven (Es 22,16; jf. 14,18), templet (Sl 46,4; 84,2; 132,5) og om tabernaklet (2 Mos 25,9; 26,1; 40,9; 4 Mos 1,50, 53; 10,11). Når det skelnes fra ’ohel, betegner det de tolv indre tæpper, som lå over tabernaklets rammeværk (s.d.).
Hebr. kubbah (4 Mos 25,8), et kuppelformet telt viet til den urene dyrkelse af Ba’al-Peor.
Hebr. succah (2 Sam 11,11), et telt eller en hytte lavet af grønne kviste eller grene (se 1 Mos 33,17; 3 Mos 23,34, 42; Sl 18,11; Jon 4,5; Es 4,6; Neh 8,15-17, hvor ordet gengives på forskellige måder).
Jubal var “far til dem, der bor i telte” (1 Mos 4,20). Patriarkerne var “teltboere” (1 Mos 9,21, 27; 12,8; 13,12; 26,17); og under deres ørkenvandringer boede hele Israel i telte (2 Mos 16,16; 5 Mos 33,18; Jos 7,24). Telte har altid haft en fremtrædende plads i østligt liv (1 Sam 17,54; 2 Kong 7,7; Sl 120,5; Højs 1,5). Apostlen Paulus’ erhverv var teltmager (ApG 18,3), dvs. måske en, der lavede teltdug.
International Standard Bible Encyclopedia
tent ('ohel; skene; 'ohel er afledt af 'ahal, "at være klar", "at skinne"; derfor 'ohel, "at være synlig på afstand"): På de store strækninger af uopdyrket land i det indre Syrien eller Arabien, som sandsynligvis i dag har omtrent samme udseende som på Abrahams tid, er det let at få øje på en lejr af omstrejfende beduiner, "et folk .... som bor sorgløst .... som hverken har porte eller slåer" (Jer 49,31). Toppene af deres sorte (jf. Højs 1,5) telte af gedehår står i kontrast til jordens lysere farver.
Der synes næppe at være tvivl om det arabiske telts ælde, og man kan med rette mene, at Abrahams, Saras, Jakobs og deres efterkommeres boliger var lavet efter samme mønster og af de samme materialer (1 Mos 4,20; 1 Mos 9,27; 1 Mos 12,8; 1 Mos 13,3; 1 Mos 18,6; 1 Mos 31,25; 1 Mos 31,30; Sl 78,55; Hebr 11,9 osv.). Længe efter at Israels børn havde opgivet deres telte til fordel for huse, fortsatte de med at tilbede i telte (2 Sam 7,1-6; 2 Krøn 1,3; 2 Krøn 1,4) (om brugen af telte i forbindelse med religiøse handlinger, se TABERNAKEL).
De arabiske telte (kaldt bait sha`r, "hårets hus") er lavet af strimler af sort gedehårsstof, syet sammen til ét stort stykke (se GEDEHÅR; VÆVNING). Stænger anbringes under dette dække med mellemrum for at holde det fra jorden, og det spændes ud over disse stænger med reb af gedehår eller hamp (jf. Job 4,21; Es 54,2; Jer 10,20), "fastgjort til pløkke af hårdt træ, som er drevet ned i jorden (Es 54,2; Dom 4,21; Dom 5,26). En stor træhammer til at slå pløkkene i med hører til det almindelige lejrudstyr (Dom 4,21; Dom 5,26). Teltets sider (forhæng) (Es 54,2) er lavet af strimler af gedehårsstof eller af måtter vævet af flækket rør eller siv (se illustration, s. 2948). Hvor mere end én familie bor i samme telt, eller hvor dyrene får ly under samme tag (jf. 2 Krøn 14,15), danner forhæng af de samme materialer som nævnt ovenfor skillevæggene. Et hjørne af måtten, hvor to ender mødes, bøjes tilbage for at danne teltets dør (1 Mos 18,1). Om sommeren fjernes væggene for det meste. Nye telte er ikke vandtætte, og tilstanden indvendigt efter en kraftig regn er ikke langt fra ussel. Teltmaterialet filtes ved brug, især hvis der er vævet uld ind i stoffet, og bliver da en bedre beskyttelse mod regnen. Det er kvindernes opgave at rejse teltene.
De fattigere arabere har ingen måtter til at dække jorden under deres telte. Stråmåtter, gedehårs- eller uldtæpper (jf. Dom 4,18), mere eller mindre kunstfærdige alt efter familiens smag og midler, er de sædvanlige dækker på teltgulvet. Fødevareforsyningerne opbevares som regel i poser af gedehår; væsker, som olie eller mælkeprodukter, i skindsække. Et eller to fortinnede kobberkogekar, en lav bakke af samme materiale og et kaffesæt bestående af ristepande, morter og støder, kogekande og kopper udgør det sædvanlige lejrinventar. De mere velstillede medtager sengetøj i deres udstyr, men det øger vanskelighederne ved at flytte, da det kan kræve mere end det ene dyr, undertiden kun et æsel, som bærer alle familiens jordiske ejendele. En sheik eller høvding har flere telte: ét til sig selv og gæster, særskilte telte til sine hustruer og kvindelige tjenere og endnu andre til sine dyr (jf. 1 Mos 31,33).
Andre hebraiske ord, der oversættes med "telt", er former af chanah (4 Mos 13,19; 1 Sam 17,53; 2 Kong 7,16; 2 Krøn 31,2; Zak 14,15); cukkah (2 Sam 11,11; 2 Sam 22,12); mishkenoth (Højs 1,8).
Billedligt: "Heller ikke araberen skal slå telt op dér" var et billede på fuldstændig ødelæggelse (Es 13,20). "Udvid stedet for dit telt .... spænd forhængene ud .... gør dine reb lange .... styrk dine pløkke" forudsagde en vækst i Guds folks antal og velstand (Es 54,2; jf. 33,20; Luk 16,9; 2 Kor 5,4). Teltreb, der blev rykket op, betegnede døden. (Job 4,21). Jer 10,20 er et billede på et ødelagt hjem, anvendt på Juda. Hizkija klager i sin sygdom over, at hans bolig (liv) var blevet ført bort lige så let, som en hyrdes telt rykkes op (Es 38,12). Esajas sammenlignede himlene med et udspændt telt (Es 40,22). "De skal slå deres telte op imod hende", dvs. de skal føre krig (Jer 6,3).
James A. Patch
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).