(et gammelt navn for lindetræet, tilia), Es 6,13, terebinten eller terpentintreet, botanikernes Pistacia terebinthus. Det hebraiske ord, der bruges her (elah), gengives som eg (se dette) i 1 Mos 35,4; Dom 6,11, 19; Es 1,29 osv. I Es 61,3 gengives det i flertal som “træer;” Hos 4,13, “elm” (RV, “terebinte”). Hos 4,13, “elm” (RV, “terebinte”). I 1 Sam 17,2, 19 opfattes det som et egennavn, “Elah” (RV randnote, “terebinte”).

“Terebinten ved Mamre, eller dens direkte efterfølger, blev stående fra Abrahams dage til det fjerde århundrede i den kristne æra, og på dens sted opførte Konstantin en kristen kirke, hvis ruiner stadig findes.”

Dette træ “ses sjældent i klynger eller lunde, aldrig i skove, men står isoleret og sælsomt i en eller anden nøgen kløft eller på en bjergside, hvor intet andet rager op over det lave krat” (Tristram).