thi-a-ti'-ra (Thuateira): Tyatira var en velstående by i den nordlige del af Lydien i den romerske provins Asien, ved floden Lykos. Den lå så nær ved grænserne til Mysien, at nogle af de tidlige forfattere har betragtet den som hørende til dette land. Dens tidlige historie er ikke velkendt, for indtil den blev grundlagt på ny af Seleukos Nikator (301-281 f.Kr.), var den en lille, ubetydelig by. Den lå ikke på nogen af de græske handelsruter, men på den mindre vej mellem Pergamon og Sardes, og den fik sin rigdom fra Lykos-dalen, hvor den hurtigt blev et handelscentrum, men aldrig en metropol. Navnet "Tyatira" betyder "Thyas borg". Andre navne, som den har båret, er Pelopia og Semiramis. Før Nikators tid blev stedet betragtet som en hellig by, for dér stod templet for den gamle lydiske solgud, Tyrimnos; omkring det blev der afholdt lege til hans ære. På Tyatiras tidlige mønter fremstilles denne asiatiske gud som en rytter, der bærer en dobbelthovedet stridsøkse, lig dem der er afbildet på hittitternes relieffer. En gudinde, der var knyttet til ham, var Boreatene, en guddom af mindre betydning. Et andet tempel i Tyatira var viet til Sambethe, og ved denne helligdom var der en profetinde, som nogle antager repræsenterer Jezabel i Åb 2,20, og som fremsagde de ord, som denne guddom ville meddele tilbederne.

Tyatira var særligt kendt for håndværkerlavene, som sandsynligvis var mere fuldstændigt organiseret dér end i nogen anden oldtidsby. Hver håndværker tilhørte et lav, og hvert lav, som var en indlemmet organisation, ejede ejendom i sit eget navn, indgik kontrakter om store byggearbejder og udøvede en vidtrækkende indflydelse. Blandt dem var kobbersmedenes lav magtfuldt; et andet var farvernes lav, som man mener brugte kraprod i stedet for skaldyr til at fremstille de purpurrøde farvestoffer. Et medlem af dette lav synes at have været Lydia fra Tyatira, som ifølge ApG 16,14 solgte sine farver i Filippi. Den farve, der opnås ved brug af dette farvestof, kaldes nu tyrkisk rød. Lavene var nært forbundet med stedets asiatiske religion. Der blev afholdt hedenske fester, som var forbundet med umoralske skikke, og derfor var lavenes natur sådan, at de stod kristendommen imod. Ifølge ApG 19,10 kan Paulus have prædiket dér, mens han boede i Efesos, men dette er usikkert; dog nåede kristendommen dertil på et tidligt tidspunkt. Mange i den tidlige kirke lærte, at ingen kristen måtte tilhøre et af lavene, og således opstod den største modstand mod kristendommen.

Tyatira repræsenteres nu af den moderne by Ak-Hissar på en sidelinje af Manisa-Soma-jernbanen og ved den gamle romerske vej 9 timer fra Sardes. Ak-Hissar er tyrkisk for "hvid borg", og nær den moderne by kan man se ruinerne af den borg, som navnet stammede fra. Landsbyen er af betydelig størrelse; de fleste huse er af ler, men flere af de bygninger, der blev opført af Caracalla, står endnu, dog er ingen af dem intakte. I den højere del af byen findes ruinerne af et af de hedenske templer, og i husenes mure er der brudte søjler og sarkofager og sten med indskrifter. Befolkningen på 20.000 er for en stor del græsk og armensk, dog bor der også nogle få jøder iblandt dem. Foran byen ligger en stor sump, fuld af feber og særlig usund om sommeren, dannet af Lykos, som tyrkerne nu kalder Geurdeuk Chai. Den vigtigste moderne industri er tæppefremstilling.

E. J. Banks