to'-la (tola`, "orm" eller "skarlagenrødt stof"):

(1) En af Issakars fire sønner (1 Mos 46,13; 1 Krøn 7,1), nævnt blandt dem, der rejste til Egypten med Jakob (1 Mos 46,8), og i den folketælling, der blev foretaget af Moses og Eleazar, som far til tolaitterne (4 Mos 26,23), hvis efterkommere i Davids regeringstid omfattede 22.600 "tapre krigere" (1 Krøn 7,2).

(2) En af dommerne, søn af Pua, en mand af Issakar. Han boede i Efraims bjergland i landsbyen Shamir, hvor han blev begravet efter at have dømt Israel i 23 år (Dom 10,1; Dom 10,2). I rækkefølgen placeres han mellem Abimelek og Jair. Det er interessant at bemærke, at både Tola og Pua er farvenavne, og at de forekommer sammen både i dommerens tilfælde og i tilfældet med Issakars sønner. De kan derfor betragtes som folkelige, typiske eller forfædrene navne i Issakars stamme, selv om gængse kritiske teorier søger en forklaring i en forveksling af tekster.

Ella Davis Isaacs