the-ok'-ra-si (theokratia, af theos, "en gud," og kratos, "magt"; efter analogi med ordene "demokrati," "aristokrati" og lignende): "Teokrati" er ikke et bibelsk ord. Ideen er imidlertid bibelsk, og strengt taget udelukkende bibelsk. Virkeliggørelsen af ideen er ikke blot begrænset til Israel; i Israels før-eksilske historie var virkeliggørelsen af ideen begrænset til Sydriget, og i den efter-eksilske historie til perioden mellem hjemkomsten under Ezra og Malakias' dage.

Ordet "teokrati" skylder vi efter almindelig enighed Josefus. I hans skrifter synes det kun at forekomme én gang (Apion, II, xvi). Passagen lyder således: "Vor lovgiver havde ikke nogen af disse for øje," det vil sige disse forskellige styreformer, såsom monarki, aristokrati, oligarki og andre, som Josefus havde omtalt, "men, som man kunne sige med et anstrengt udtryk, fremstillede han folkets statsordning som et teokrati, idet han henførte herredømmet og magten til Gud" (Stantons oversættelse). Der er almindelig enighed om, at det sprog, der bruges her, viser, at Josefus selv vidste, at han skabte et nyt ord.

Hvis vi nu vender os fra ordet til den gammeltestamentlige idé, som det giver et passende og træffende udtryk for, kan denne idé ikke udtrykkes bedre, end Kautzsch har gjort det--nemlig: "Forestillingen om teokrati er, at forfatningen (i Israel) var indrettet sådan, at alle regeringsorganer var uden nogen selvstændig magt og blot skulle forkynde og udføre Guds vilje, sådan som den blev erklæret af præst og profeter eller nedskrevet som en lovsamling" (HDB, ekstra bind, 630, 1, begyndelsen). Den samme forfatter har helt ret, når han siger, at i det, der i visse kredse er kendt som "the PC"--skønt han kunne have sagt i Det Gamle Testamente i almindelighed--"betragtes alt, selv civil- og strafferet, ud fra det religiøse synspunkt" (ibid., som ovenfor).

Hvis det foregående er en korrekt redegørelse for den idé, der udtrykkes med ordet "teokrati," og især hvis det foregående er en korrekt redegørelse for Det Gamle Testamentes fremstilling af Guds forhold til og herredømme i og over Israel, følger det af sig selv, at virkeliggørelsen af en sådan idé kun var mulig inden for området af det, der kaldes særlig åbenbaring. Ja, særlig åbenbaring af den guddommelige vilje, gennem guddommeligt udvalgte organer, til guddommeligt udpegede udøvende redskaber, er i sig selv selve kernen i idéen om et teokrati.

At det foregående er Det Gamle Testamentes idé om Guds forhold til sit folk, indrømmes at være en naturlig og nødvendig følge af sådanne steder som Dom 8,23; Dom 8,1; jf. 12,12; 2 Krøn 13,8; 2 Sam 7,1-17; Sl 89,27; 5 Mos 17,14-20.

Ud fra enhver anden opfattelse af de gammeltestamentlige bøgers oprindelse end den, der hidtil har været fremherskende, er det bestemt et bemærkelsesværdigt faktum, at uanset hvornår Det Gamle Testamentes bøger blev skrevet, og af hvem de end måtte være skrevet, og hvilken slags eller hvor mange redaktioner de end måtte have været underkastet, så bevidnes forestillingen--den indrømmet enestående forestilling--om et Guds styre som det, Kautzsch ovenfor har beskrevet, af disse skrifter i alle deres dele. Dette faktum er så meget desto mere imponerende i lyset af det yderligere faktum, at vi ikke møder denne skarpt afgrænsede idé om et Guds herredømme blandt mennesker i nogen anden litteratur, gammel eller moderne. For selv om termen "teokrati" forekommer i moderne litteratur, bruges den åbenbart i en langt lavere betydning. Det er desuden værd at bemærke, at denne gammeltestamentlige idé om den sande karakter af Guds herredømme i Israel blot behøver at blive fuldt forstået, for at det bliver indlysende, at mange af de påståede analogier mellem den gammeltestamentlige profet og den moderne prædikant, reformator og statsmand helt mangler ethvert virkelig solidt grundlag.

W. M. McPheeters