tob, tob ('erets Tobh, "et godt land"; ge Tob): Hertil flygtede Jefta fra sine brødre efter sin fars død (Dom 11,3), og her fuldendte han sin kunnen i krigskunsten, idet han foretog strejftog sammen med "de tomme karle", som sluttede sig til ham. Her fandt Gileads ældste ham, da de, bragt i yderste nød af Ammons børn, ønskede, at han skulle tage kommandoen over deres hær (Dom 11,5 ff.). Dette land bidrog med 12.000 mand til de allieredes styrker, som sammen med ammonitterne blev besejret af Israel (2 Sam 10,8). I 1 Makk 5,13 læser vi om tubinernes land, hvor jøderne, omkring 1.000 mand, blev dræbt af hedningerne, mens deres hustruer og børn blev ført i fangenskab. Tubieni, "mænd fra Tobit" i 2 Makk 12,17, var sandsynligvis fra dette sted. Ptolemæus (v.19) taler om Thauba, et sted sydvest for Soba, som muligvis kan være Tobit. Talmud (Neubauer, Geog. du Talmud, 239) identificerer Tobits land med distriktet Hippene. Tobit ville da være repræsenteret ved Hippos, det moderne Susiyeh, sydvest for Fiq på plateauet øst for Galilæas Sø. Måske er den mest sandsynlige identifikation den, som støttes af G. A. Smith (HGHL, 587), med eT-Taiyibeh, 10 miles syd for Umm Qeis (Gadara). Navnet har samme betydning som Tobit.

W. Ewing