Spring til indhold

Tjener

På engelsk: Minister

Easton's Bible Dictionary

1

En, der tjener, til forskel fra herren.

2

Hebr. meshereth, brugt om en ledsager for en person af højere rang, som om Josva, Moses’ tjener (2 Mos 33,11), og om Elisas tjener (2 Kong 4,43). Dette navn gives også til hofbetjente (2 Krøn 22,8) og til præsterne og levitterne (Jer 33,21; Ez 44,11).

3

Hebr. pelah (Ezra 7,24), en “tjener” i religionens tjeneste. Her brugt om den klasse af helligdomstjenere, der kaldes “Salomos tjenere” i Ezra 2,55-58 og Neh 7,57-60.

4

Græsk leitourgos, en underordnet offentlig embedsmand, og i denne betydning brugt om øvrighedspersoner (Rom 13,6). Det bruges også om vor Herre (Hebr 8,2) og om Paulus i forhold til Kristus (Rom 15,16).

5

Græsk hyperetes (bogstaveligt “under-roer”), en personlig ledsager for en overordnet; således om den person, der betjente den tjenestegørende præst i synagogen (Luk 4,20). Det bruges også om Johannes Markus, Paulus’ og Barnabas’ ledsager (ApG 13,5).

6

Græsk diaconos, sædvanligvis en underordnet embedsmand eller medhjælper, der er beskæftiget i forbindelse med evangeliets tjeneste, som om Paulus og Apollos (1 Kor 3,5), Tykikus (Ef 6,21), Epafras (Kol 1,7), Timotheus (1 Thess 3,2), og også om Kristus (Rom 15,8).

International Standard Bible Encyclopedia

sur'-vant ('ebhedh; doulos): Et meget almindeligt ord med en række betydninger, som alle indebærer en større eller mindre grad af underordning og mangel på frihed:

(1) Den hyppigste brug er som ækvivalent til "slave" (se dette), med dets forskellige nuancer i stilling (1 Mos 9,25; 1 Mos 24,9; 2 Mos 21,5; Matt 10,24; Luk 17,7, og ofte); men også en lejet arbejder, hvor "lejet tjener" oversætter hebraiske og græske udtryk, som adskiller sig fra de ovennævnte.

(2) En medhjælper i tjeneste hos nogen, sådan som Josva var Moses' "tjener", i Revised Version (britisk og amerikansk) "minister" (4 Mos 11,28).

(3) Som en betegnelse for respektfuld selvnedvurdering om en selv bruges "din tjener" eller "jeres tjener" i stedet for det personlige stedord i første person:

(a) i nærværelse af overordnede (1 Mos 19,2; 1 Mos 32,18, og ofte);

(b) når man tiltaler det højeste væsen (1 Sam 3,9; Sl 19,11; Sl 27,9; Luk 2,29, og ofte).

(4) Embedsmænd af enhver rang kaldes kongers, fyrsters osv. "tjenere" (1 Sam 29,3; 2 Sam 16,1; 1 Kong 11,26; Ordsp 14,35, og ofte).

(5) En konges stilling i forhold til sit folk (1 Kong 12,7).

(6) En, der udmærker sig ved at være lydig og trofast mod Gud eller Kristus (Jos 1,2; 2 Kong 8,19; Dan 6,20; Kol 4,12; 2 Tim 2,24). (7) En, der er slavebundet af synd (Joh 8,34).

William Joseph Mcglothlin

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).