ter-ha'-ka, tir-ha'-ka (tirhaqah; Codex Vaticanus i 2 Kongebog Thara; andre steder og i Codex Alexandrinus Tharaka; Josefus Tharsikes):

1. Navn og tronnavn:

Kongen af Kush eller Etiopien (basileus Aithiopon), som modstod Sankerib i Israels land (2 Kong 19,9; Es 37,9). Navnet på denne hersker over Egypten og hans hjemlige rige forekommer i hieroglyffer som Taharqa, og hans tronnavn var Nefer-atmu-Ra-chu, "Nefer-atmu-Ra beskytter." Den assyriske form af Tirhaka er Tarqu eller Tarqu'u (Assur-bani-pals indskrifter).

2. Oprindelse og regeringstidens længde:

Tirhaka var en af sønnerne, og tilsyneladende yndlingen, af Piankhy II. Han forlod sin mor og byen Napata i en alder af 20 år; og da hun fulgte ham nordpå, fandt hun ham kronet som konge af Egypten. Da han døde i 667 f.Kr. efter en regeringstid på mindst 26 år, må han være kommet på tronen omkring 693 f.Kr.

3. En kronologisk vanskelighed

Sammenstødet mellem Tirhakas hær og assyrerne anses for at have fundet sted i 701 f.Kr. Petrie forklarer denne datering ved at antage, at han først handlede på vegne af den regerende farao, hans fætter Shabatoka, idet Tirhaka ikke officielt blev farao før dennes død i 693 f.Kr. Der er dog en almindelig opfattelse af, at de assyriske historikere, ligesom forfatterne til 2 Kongebog og Esajas, har blandet to felttog foretaget af Sankerib sammen, hvoraf det ene fandt sted efter Tirhakas tronbestigelse.

4. Første konflikt med assyrerne:

Ifølge Det Gamle Testamentes beretning belejrede Sankerib Libna, da Tirhakas hær viste sig i Israels land. I Sankeribs indskrifter fandt slaget mod "kongen/kongerne af Mucuru (Egypten) og bueskytterne, vognene og rytteriet fra Meruhha" (Meroe eller Etiopien), som var kommet Hizkija til hjælp, imidlertid sted i nærheden af Elteke. Han hævder at have taget sønnerne af kongen (variant: "kongerne") af Egypten og vognkæmperne hos kongen af Meruhha til fange, og derefter, efter at have indtaget Elteke, Timna og Ekron, førte han Padi ud fra Jerusalem og satte ham igen på Ekrons trone. Navnet Tirhaka forekommer ikke i hans beretning.

5. Kampe med Esarhaddon og Assur-bani-pal. Hans død:

Det synes at have været Egyptens indblanding i landets anliggender, der fik de assyriske konger til at ønske at erobre dette fjerne land. Ifølge Den Babyloniske Krønike kæmpede den assyriske hær i Egypten i Esarhaddons 7. år (675 f.Kr.), og landet var derefter tilsyneladende roligt indtil 672 f.Kr., da Esarhaddon drog dertil og efter at have udkæmpet tre slag rykkede ind i Memfis. "Kongen" (Tirhaka) flygtede, men hans sønner og nevøer blev taget til fange. Under det senere felttog (670 f.Kr.) blev Esarhaddon syg og døde på udmarchen, så operationerne blev tilsyneladende fuldført af hans søn, Assur-bani-pal (Osnap-par); da Tirhaka, som var i Memfis, hørte om den assyriske succes ved Kar-Baniti, flygtede han til Theben. De 20 småkonger, som Esarhaddon havde indsat i Egypten, blev genindsat af Assur-bani-pal, men de frygtede Tirhakas hævn, efter at den assyriske hær havde trukket sig tilbage, og indgik derfor en aftale med ham. Da denne nyhed nåede den assyriske konge, sendte han sin hær tilbage til Egypten, og efter at småherskerne var blevet afskaffet, blev Neko, konge af Memfis og Sais, sat på tronen, med hans søn, Nabu-sizbanni, som hersker i Athribes. Da Tirhaka hørte om de assyriske hæres succes, flygtede han og døde i Kush (Etiopien). Han blev efterfulgt af TanTamane (identificeret med Tanut-Amon), søn af Sabaco, som assyrerne besejrede i det sidste felttog, de nogensinde foretog mod Egypten (se W. F. Petrie, History of Egypt, III, 294 ff.).

T. G. Pinches