hont, hant: Verbet betød på gammelengelsk ganske enkelt "at søge hen til", "hyppigt at besøge"; et sted, hvor man boede eller drev forretning, var et haunt. Substantivet forekommer i 1 Sam 23,22 som oversættelse af reghel, "fod", "Se hans sted, hvor hans haunt er," Revised Version, randnote: hebraisk `fod' "; verbet er oversættelse af yashabh, "at sætte sig", "at bo" (Ez 26,17, "over alle, der haunt it," Revised Version (britisk og amerikansk) "boede dér," randnote "beboede hende"), og af halakh, "at gå," eller "leve" (1 Sam 30,31, "alle de steder, hvor David selv og hans mænd plejede at haunt").

hold: I American Standard Revised Version ofte "stronghold" (fæstning/tilflugtssted) (Dom 9,49; 1 Sam 22,4; 1 Sam 24,22; 2 Sam 5,17; 2 Sam 23,14; 1 Krøn 11,16; 1 Krøn 12,16). Se FORTIFICATION. I Åb 18,2 erstatter Revised Version (britisk og amerikansk) King James Versions "cage" (phulake) med "hold", som i den første sætning, og i randnoten "prison."