pa-vil'-yun: Et overdækket sted, en hytte, et telt, hvori en person kan holdes skjult eller hemmelig (cokh, Sl 27,5; cukkah--det sædvanlige udtryk--Sl 31,20), eller på anden måde trækkes bort fra synet. Udtrykket bruges med henvisning til Gud (2 Sam 22,12; Sl 18,11); til konger, der drikker i afsondrethed (1 Kong 20,12; 1 Kong 20,16); Revised Version (britisk og amerikansk) har "pavillon" for King James Versions "tabernakel" i Job 36,29; Es 4,6; mens den i 4 Mos 25,8 indsætter dette ord, med randnoten "alkove", i stedet for King James Versions "telt" (qubbah), og i Jer 43,10 læser den, for "kongelig pavillon" (shaphrur), i randnoten "glitrende pavillon."

James Orr