trof'-i-mus (Trophimos, bogstaveligt "et plejebarn" (ApG 20,4; ApG 21,29; 2 Tim 4,20)): En asiatisk kristen, ven og rejsefælle til apostlen Paulus.

1. En efeser:

I det første af de tre steder, hvor Trofimus nævnes, kaldes han og Tykikus Asianoi, det vil sige indfødte i den romerske provins Asien; og endnu mere bestemt kaldes han i ApG 21,29 en "efeser." Trofimus var en af otte venner, som ledsagede Paulus ved afslutningen af hans 3. missionsrejse og rejste med ham fra Grækenland gennem Makedonien ind i Asien og videre ad søvejen, indtil Jerusalem blev nået (se TYKIKUS). Trofimus fulgte Paulus hele vejen, for i det andet af de nævnte skriftsteder omtales han som værende sammen med Paulus i Jerusalem straks ved afslutningen af denne rejse.

2. Årsag til Paulus' arrestation:

Han var den uskyldige årsag til, at Paulus blev overfaldet i templets forgårde af den jødiske folkeskare og derpå arresteret og fængslet af romerne. Anledningen til denne voldshandling var, at jøderne mente, at Paulus havde "ført grækere med ind i templet og .... vanhelliget dette hellige sted" (ApG 21,28). Den smule kendsgerning, der lå til grund for denne falske anklage, var, at de havde set Paulus og Trofimus i hinandens selskab i byen. På dette spinkle grundlag "mente de," at Paulus havde ført Trofimus forbi afspærringen eller den mellemmur, som skilte (Ef 2,14; se SKILLEMUR), og som ingen hedning måtte trænge forbi under trussel om dødsstraf. De mente, at Trofimus, som hverken var jøde eller proselyt, men en hedningekristen, af Paulus var blevet ført ind i selve templet--hvilket ville have været en vanhelligelse. Deraf deres raseri mod apostlen.

Hvor stærkt de fastholdt den forbrydelse, som Trofimus falskeligt blev påstået at have begået ved den lejlighed, ses igen af den måde, hvorpå taleren Tertullus gentog anklagen mod Paulus for den romerske statholder Felix: som desuden "forsøgte at vanhellige templet" (ApG 24,6).

3. I Milet:

Den tredje henvisning til Trofimus findes i 2 Tim 4,20: "Trofimus efterlod jeg syg i Milet." Denne sidste notits viser, at han igen--flere år efter det tidspunkt, der angives i de foregående skriftsteder--rejste sammen med Paulus på en af de missionsrejser, som apostlen foretog efter at være blevet løsladt fra sit første fangenskab i Rom. Det er overordentlig vanskeligt, måske umuligt, at følge forløbet af de forskellige rejser, som Paulus nu foretog, eftersom der ikke findes en sådan beretning som den, der gives i Apostlenes Gerninger om de tidligere rejser, men kun tilfældige notitser om hans senere rejser i Pastoralbrevene. I dette, det sidste af alle hans breve--2 Timotheusbrev--angiver Paulus forskellige steder, han havde besøgt, og også navnene på venner, der rejste med ham på denne hans sidste apostolske rejse.

Blandt andre steder havde han besøgt Milet, en by ved kysten i provinsen Asien; og dér var hans gamle ven Trofimus blevet lagt ned af sygdom, så alvorlig at han ikke kunne rejse videre, men Paulus efterlod ham "syg i Milet." Det bør bemærkes, at Milet ikke lå langt fra Efesos, som var Trofimus' fødeby. Der ville være megen forbindelse mellem de to byer (se ApG 17, hvor Paulus sender bud efter de ældste i menigheden i Efesos, for at de skulle komme til ham i Milet, hvilket de gjorde). Trofimus kunne derfor i sin sygdom let nå Efesos, eller hans venner fra den by kunne hurtigt komme til ham i Milet og give ham al den opmærksomhed og pleje, han måtte behøve.

4. Beskrivelsen i 2 Korintherbrev 8,18:

Man har formodet, at Trofimus skal identificeres med den person, der nævnes i 2 Kor 8,16-24. Paulus taler dér i de højeste vendinger om en af sine ledsagere--men uden at nævne hans navn--som han sendte sammen med Titus. Titus og denne discipel var tydeligvis dem, hvis omsorg Paulus betroede overbringelsen af Andet Korintherbrev til dets bestemmelsessted. Apostlen siger om denne unavngivne bror, ikke blot at hans ros i evangeliet findes i alle menighederne, men også at han var udvalgt af menighederne til at rejse sammen med ham, dvs. med Paulus, med denne nådegave, dvs. med det pengebidrag, der var indsamlet i de hedningekristne menigheder til de fattige hellige i Jerusalem.

Nu er det sikkert, at Paulus ved afslutningen af sin 3. missionsrejse bragte disse gaver til Jerusalem ("Jeg kom for at bringe almissegaver til mit folk og offergaver," ApG 24,17); og nogle af de otte venner, som ledsagede ham på rejsen (ApG 20,4), var dem, som menighederne havde betroet den sikre overbringelse af pengene. Om disse indsamlinger skriver Paulus (1 Kor 16,3-4): "Hvem I end godkender, dem vil jeg sende med breve for at bære jeres gave til Jerusalem; og hvis det er passende, at også jeg rejser, skal de rejse med mig." Disse betingelser blev opfyldt, da Paulus og hans otte venner rejste fra Grækenland til Jerusalem og bar pengene med sig. Der er derfor sikkerhed for, at en af de otte er den bror, der omtales i 2 Kor 8,18, hvis ros i evangeliet var i alle menighederne, og som menighederne havde udpeget til at rejse med Paulus med det formål at bringe pengebidraget, og som Paulus "mange gange havde prøvet som ivrig i mange ting" (2 Kor 8,18; 2 Kor 8,19; 2 Kor 8,22). De otte var Sopater fra Berøa, Aristark og Sekundus, begge fra Thessalonika, Gajus fra Derbe, Timotheus, Tykikus og Trofimus, begge "asiater," og til sidst Lukas.

Der er bestemt den mulighed, at den unavngivne broder var Trofimus; hvis ikke Trofimus, så var han en af de andre syv. Af disse syv kunne den unavngivne broder, ved udelukkelsesmetoden, kun være en af dem, der rejste med Paulus hele vejen til Jerusalem, for dette var det arbejde, som »broderen« var blevet udpeget af menighederne til at udføre. Nu er det sikkert, at Lukas og Trofimus var sammen med ham ved hans ankomst til Jerusalem (ApG 21,17; ApG 21,29). Derfor kan den broder, hvis ros i evangeliet var i alle menighederne, meget vel have været Trofimus; hvis ikke Trofimus, så muligvis Lukas eller Aristark. Gajus og Aristark kaldes »Paulus' rejsefæller« (ApG 19,29); og Aristark var senere sammen med Paulus i Judæa og sejlede med ham til Rom. Det er ganske bemærkelsesværdigt, at det samme ord, sunekdemos, »rejsefælle«, anvendes om den unavngivne broder (2 Kor 8,19) og om Gajus og Aristark i ApG 19,29.

Da betingelserne ikke synes at være opfyldt i Sopater, Sekundus eller Timotheus, må den broder, der anbefales så varmt, have været enten Lukas eller Gajus eller Aristark eller Tykikus eller Trofimus.

John Rutherfurd