tim'-o-thi (Timotheos (ApG 17,14; ApG 18,5; ApG 19,22; ApG 20,4; Rom 16,21; 1 Kor 4,17; 1 Kor 16,10; 2 Kor 1,1; 2 Kor 1,19; Fil 1,1; Fil 2,19; Kol 1,1; 1 Thess 1,1; 1 Thess 3,2; 1 Thess 3,6; 2 Thess 1,1; 1 Tim 1,2; 1 Tim 1,18; 1 Tim 6,20; 2 Tim 1,2; Filem 1,1; Hebr 13,23; i King James Version, Timotheus):

1. En af Paulus' omvendte:

Timotheus var en af de mest kendte af Paulus' ledsagere og medarbejdere. Han var tydeligvis en af Paulus' egne omvendte, da apostlen beskriver ham som sin elskede og trofaste søn i Herren (1 Kor 4,17); og i 1 Tim 1,2 skriver han til "Timotheus, mit sande barn i troen"; og i 2 Tim 1,2 tiltaler han ham som "Timotheus, mit elskede barn."

2. Hjemmehørende i Lystra:

Han var bosat, og tilsyneladende født, enten i Lystra eller Derbe, byer som blev besøgt og evangeliseret af Paulus på hans første missionsrejse (ApG 14,6). Det er sandsynligt, at af disse to byer var det Lystra, der var Timotheus' fødested. For eksempel findes i ApG 20,4 i en liste over Paulus' venner navnene på "Gajus fra Derbe og Timotheus"; dette antyder tydeligt, at Timotheus ikke var "fra Derbe." Og i ApG 16,3 var de brødre, som gav Paulus den gode omtale af Timotheus, "i Lystra og Ikonion"; brødrene fra Derbe nævnes ikke. Lystra var tydeligvis Timotheus' hjemby.

3. Omvendt i Lystra:

I 2 Tim 3,10; 2 Tim 3,11 nævner Paulus, at Timotheus fuldt ud havde kendt de forfølgelser og trængsler, som ramte ham i Antiokia, i Ikonion og i Lystra. Disse forfølgelser fandt sted under apostlens første besøg i disse byer; og Timotheus synes at have været en af dem, der blev omvendt på den tid, eftersom vi ser, at ved Paulus' næste besøg i Lystra og Derbe var Timotheus allerede en af de kristne dér: "Han kom også til Derbe og til Lystra; og se, dér var en bestemt discipel ved navn Timotheus" (ApG 16,1).

Timotheus blev nu udvalgt af Paulus til at være en af hans ledsagere. Dette var på et tidligt tidspunkt i Paulus' apostolske virke, og det er glædeligt at se, at Timotheus var tro mod ham til apostlens livs ende.

4. Hans far og mor:

Timotheus' far var en hedensk græker (Hellen, ikke Hellenistes, en græsktalende jøde); dette forhold nævnes to gange (ApG 16,1; ApG 16,3). Hans mor var en jødinde, men han var ikke blevet omskåret som spæd, sandsynligvis på grund af indvendinger fra hans far. Timotheus' mor hed Eunike, og hans bedstemor Lois. Paulus nævner dem ved navn i 2 Tim 1,5; dér taler han om den oprigtige tro, som var i Timotheus, og som først boede i Eunike og Lois. Det er tydeligt, at Eunike blev omvendt til Kristus på Paulus' første missionsrejse til Derbe og Lystra, for da han næste gang besøgte disse byer, omtales hun som "en jødinde, der troede" (ApG 16,1).

5. Bliver medarbejder med Paulus:

Ved dette andet besøg i Derbe og Lystra blev Paulus stærkt tiltrukket af Timotheus, og da han så hans oprigtige tro, og at han fra barn af havde kendt Det Gamle Testamentes hellige Skrifter (2 Tim 3,15), og da han også så hans kristne karakter og adfærd samt hans fulde egnethed til tjenestens arbejde, ville han have ham "til at rejse ud sammen med sig" (ApG 16,3). Timotheus indvilligede i Paulus' ønske, og som forberedelse til hans arbejde som kristen missionær, både for jøde og ikke-jøde, blev to ting gjort. For at vinde de jødekristne, som ellers ville have skabt vanskeligheder, der ville have svækket Timotheus' stilling og hans arbejde som forkynder af evangeliet, tog Paulus Timotheus og omskar ham.

6. Omskåret:

Paulus var villig til at gå med til, at dette blev gjort, på grund af den kendsgerning at Timotheus' mor var jødinde. Det var derfor et helt andet tilfælde end med Titus, hvor Paulus nægtede at tillade, at omskærelse blev udført (ApG 15,2)--Titus var, i modsætning til Timotheus, en ikke-jøde af fødsel.

Se Titus.

Den anden handling, som blev udført til Timotheus' gavn, før han drog af sted med Paulus, var, at han blev ordineret af presbyteriet eller det lokale råd af presbytere i Derbe og Lystra.

7. Hans ordination:

Som tegn på den betydning, Paulus tillagde denne ordinationshandling, henviser han til den i et brev til Timotheus skrevet mange år senere: "Forsøm ikke den gave, som er i dig, som blev givet dig ved profeti, med presbyteriets håndspålæggelse" (1 Tim 4,14). I denne ordination deltog Paulus selv, for han skriver: "Jeg minder dig om, at du skal vække Guds gave til live, som er i dig gennem min håndspålæggelse" (2 Tim 1,6).

"2 Tim 1,6 bør ses i lyset af 1 Tim 4,14. Sandsynligvis var det profetiske røster (ved profeti; sammenlign 1 Tim 1,18, `i overensstemmelse med de profetier, der forud gik om dig') som foreslog valget af Timotheus som Paulus' og Silvanus' hjælper, og hans indvielse til dette arbejde med bøn og håndspålæggelse (sammenlign ApG 13,2 f). Håndspålæggelsen ved presbyterne (1 Tim 4,14), og den ved Paulus (2 Tim 1,6), udelukker ikke hinanden, især da den førstnævnte blot omtales som en ledsagende omstændighed ved hans udrustning med særlig nåde, den sidstnævnte som den virkende årsag til denne udrustning. Menighederne i nærheden af Timotheus' hjem var ifølge ApG 14,23 blevet forsynet med et kollegium af presbytere kort efter deres grundlæggelse" (Zahn, Introduction to the New Testament, II, 23).

8. Ledsager Paulus:

Således udrustet til arbejdet drog Timotheus ud sammen med Paulus på apostlens anden missionsrejse. Vi finder Timotheus sammen med ham i Berøa (ApG 17,14), idet han tydeligvis havde ledsaget ham til alle de steder, han havde besøgt indtil da, nemlig Frygien, Galatien-egnen, Mysien, Troas, Neapolis, Filippi, Amfipolis, Apollonia, Thessalonika og Berøa. Paulus drog dernæst – og drog alene på grund af forfølgelsen i Berøa – til Athen (ApG 17,15); og fra denne by sendte han bud til Silas og Timotheus i Berøa om, at de med al hast skulle komme til ham i Athen. De kom hurtigt til ham dér og blev straks sendt i et ærinde til menigheden i Thessalonika: "Da vi ikke længere kunne holde det ud, fandt vi det bedst at blive ladt alene tilbage i Athen; og vi sendte Timotheus, vor bror og Guds tjener og vor medarbejder i Kristi evangelium, for at styrke jer og trøste jer med hensyn til jeres tro, for at ingen skulle rokkes ved disse trængsler" (1 Thess 3,1; 1 Thess 3,2; 1 Thess 3,3 KJV). Timotheus og Silas udførte denne opgave og vendte tilbage til apostlen med budskab om de kristnes tro i Thessalonika, om deres kærlighed og deres venlige erindring om Paulus og om deres brændende ønske om at se ham; og Paulus blev trøstet (1 Thess 3,5; 1 Thess 3,6; 1 Thess 3,7).

9. I Korinth:

Paulus havde forladt Athen, før Silas og Timotheus kunne slutte sig til ham igen. Han var draget videre til Korinth, og det var mens apostlen var i denne by, at "da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, blev Paulus drevet af ordet og vidnede for jøderne, at Jesus var Kristus" (ApG 18,5). Timotheus blev tydeligvis hos Paulus i det år og seks måneder, han opholdt sig i Korinth, og også gennem hele denne missionsrejse til dens afslutning. Fra Korinth skrev Paulus Brevet til romerne, og han sendte dem en hilsen fra Timotheus: "Timotheus, min medarbejder, hilser jer" (Rom 16,21).

10. Hilsner:

I forbindelse med denne hilsen fra Timotheus bør det bemærkes, at det var Paulus' skik at knytte en eller flere af sine ledsageres navne til sit eget i brevenes indledende hilsner. Timotheus' navn forekommer i 2 Kor 1,1; Fil 1,1; Kol 1,1; Filem 1,1. Det findes også sammen med Silvanus' navn i 1 Thess 1,1 og 2 Thess 1,1.

11. I Efesos:

På Paulus' tredje missionsrejse ledsagede Timotheus ham igen, skønt han ikke nævnes, før Efesos var nået. Denne rejse indebar megen rejseaktivitet, meget arbejde og lang tid. Alene i Efesos blev der tilbragt mere end to år. Og da Paulus' ophold dér nærmede sig sin afslutning, lagde han planer om at tage til Jerusalem efter undervejs at have rejst gennem Makedonien og Akaja. Derfor sendte han i forvejen "to af dem, der tjente ham, til Makedonien, Timotheus og Erastus" (ApG 19,22).

12. Til Korinth igen:

Fra Efesos skrev Paulus Første Brev til korintherne (1 Kor 16,8), og i det nævnte han (1 Kor 16,10), at Timotheus da var på rejse til Korinth, tilsyneladende som en forlængelse af rejsen til Makedonien. Efter at have anbefalet ham en venlig modtagelse hos korintherne fortsatte Paulus med at sige, at Timotheus skulle vende tilbage til ham fra Korinth; det vil sige, Timotheus skulle medbringe en rapport om forholdenes tilstand i menigheden i Korinth.

13. I Grækenland:

Kort derefter fandt urolighederne i Efesos sted; og da de var overstået, forlod Paulus Efesos og drog til Makedonien og Grækenland. I Makedonien sluttede Timotheus sig igen til ham; hans navn er knyttet til Paulus' eget i den indledende hilsen i Andet Brev, som han nu skrev til Korinth. Timotheus ledsagede ham ind i Grækenland, hvor de blev i tre måneder.

14. I Jerusalem:

Fra Grækenland vendte apostlen endnu en gang ansigtet mod Jerusalem, med Timotheus og andre som ledsagere (ApG 20,4). "Vi, der var af Paulus' følge" (ApG 21,8 KJV), som Lukas kalder de venner, der nu rejste med Paulus – og Timotheus var en af dem – lagde til ved Troas og en række andre steder og nåede til sidst Jerusalem, hvor Paulus blev pågrebet. Dette satte naturligvis for en tid en stopper for hans apostoliske rejser, men ikke for hans venners medvirken, heller ikke Timotheus' blandt dem.

15. I Rom:

Detaljerne om den måde, hvorpå Timotheus nu blev beskæftiget, er ikke nedskrevet, før han igen findes sammen med Paulus – under hans første fangenskab i Rom. Men fra dette tidspunkt og frem er der mange oplysninger om, hvordan han var beskæftiget i apostlens tjeneste. Han nævnes i tre af de breve, Paulus skrev på dette tidspunkt, nemlig i Kol 1,1 og Filem 1,1, hvor hans betegnelse i begge er "Timotheus, vor bror", og i Fil 1,1, "Paulus og Timotheus, Kristi Jesu tjenere." I Fil 2,19 er der den interessante oplysning, at Paulus, på et tidspunkt hvor hans håb var snart at blive løsladt fra sit fangenskab, stolede på, at han ville kunne sende Timotheus for at besøge menigheden i Filippi:

16. For at besøge Filippi:

"Jeg håber i Herren Jesus snart at sende Timotheus til jer, for at også jeg kan være ved godt mod, når jeg får at vide, hvordan det står til hos jer. For jeg har ingen med samme sind, som oprigtigt vil have omsorg for jeres forhold. .... Men I kender hans prøvede sind, at han, som et barn tjener en far, tjente sammen med mig til evangeliets fremme. Ham håber jeg derfor straks at sende."

17. Udpeget til Efesos:

Paulus’ håb blev opfyldt: han blev sat fri; og endnu en gang var Timotheus hans rejsefælle. Måske var det i Filippi, de igen sluttede sig til hinanden, for Paulus havde ikke blot udtrykt sin hensigt om at sende Timotheus dertil, men han havde også sagt, at han selv håbede at besøge menigheden i Filippi (Fil 1,26; Fil 2,24). Fra dette punkt og frem er det vanskeligt, måske umuligt, at følge Paulus’ rejserute, men han fortæller os, at han havde efterladt Timotheus som sin udsending eller repræsentant i Efesos (1 Tim 1,3); og kort derefter skrev han Første Brev til Timotheus, hvori han gav udførlige anvisninger om, hvordan han skulle lede den efesiske menigheds anliggender, indtil Paulus selv igen skulle besøge Efesos: »Dette skriver jeg til dig, idet jeg håber snart at komme til dig« (1 Tim 3,14).

18. Hans stilling i Efesos:

»Den stilling, som Timotheus indtog i Efesos, sådan som den beskrives i 1 Timotheus, kan ikke, uden at man gør den største vold på historien, kaldes en biskops stilling; for biskopsembedet fandtes kun dér, hvor den ene biskop, hævet over presbyteriet, repræsenterede det højeste udtryk for det fælles kirkeliv. Embedet var livsvarigt og begrænset til den lokale menighed. Dette var især tilfældet i Lilleasien, hvor biskopsæderne, allerede så tidligt som på Åbenbaringens tid og Ignatius’ tid, var talrige og lå tæt ved siden af hinanden, men hvor embedet altid bevarede sin lokale karakter. På den anden side skyldtes Timotheus’ stilling i spidsen for menighederne i Asien den stilling, han indtog som Paulus’ hjælper i missionsarbejdet. Det var hans del i det apostolske kald, for så vidt som dette kald indebar tilsynet med allerede eksisterende menigheder. Timotheus handlede som Paulus’ midlertidige repræsentant i hans apostolske myndighed i Efesos, sådan som han tidligere havde gjort i Korinth og i Thessalonika og Filippi (1 Kor 4,17; 1 Thess 3,2; Fil 2,19-23). Hans forhold var ikke nærmere til én menighed end til de andre menigheder i provinsen; dets opståen og ophør påvirkede slet ikke de lokale menigheders organisation« (Zahn, Introduction to the New Testament, II, 34).

19. Paulus kalder ham til Rom:

Af Andet Brev kan man samle endnu flere enkeltheder. Paulus var for anden gang fængslet, og da han følte, at hans retssag denne gang ville blive fulgt af en ugunstig dom og af døden, skrev han fra Rom til Timotheus i Efesos og bad ham kærligt om at komme til ham: »Gør dig umage for snart at komme til mig« (2 Tim 4,9). Det forhold, at Paulus på den tid, da ingen kristen ven var hos ham undtagen Lukas (2 Tim 4,11), vendte sig til Timotheus for at få medfølelse og hjælp og sluttede med anmodningen om, at hans egen søn i troen skulle komme til ham for at være hos ham i hans sidste timer, viser, hvor sand og øm den kærlighed var, som bandt dem sammen. Om Timotheus nåede at komme til Rom, så han kunne være hos Paulus før hans henrettelse, vides ikke.

20. Omtale i Hebræerbrevet 13:

Endnu en omtale af ham forekommer i Hebr 13,23: »Vid, at vor bror Timotheus er blevet sat fri; sammen med ham vil jeg se jer, hvis han snart kommer.« Da forfatteren til Hebræerbrevet ikke er Paulus, er det problematisk, hvad disse ord egentlig betyder, bortset fra at Timotheus havde været fængslet og — i modsætning til det, der skete i Paulus’ tilfælde — var undsluppet døden og var blevet sat fri.

21. Hans karakter:

Der vides ikke mere om ham. Af alle Paulus’ venner, måske med undtagelse af Lukas, Paulus’ elskede ven, var Timotheus den, han nærede den ømmeste kærlighed til; han var hans højt elskede søn, trofast og sand. Man har hævdet, at der fandtes forskellige mangler i Timotheus’ karakter. Disse mangler udledes af de råd og anvisninger, som Paulus rettede til ham i Pastoralbrevene, men disse slutninger kan være forkerte, og det er en fejl at overdrive dem i lyset af hans ubrudte og urokkelige loyalitet og af den lange og trofaste tjeneste, han ydede Paulus, »som et barn tjener en far« (Fil 2,22).

John Rutherfurd