tol: (1) Aramaisk middah, "told" eller "tribut", betalt af en vasalnation til dens erobrer (Ezra 4,20; Ezra 6,8; Neh 5,4); også skrevet mindah (Ezra 4,13; Ezra 7,24). Mere præcist for halakh, "told" eller "vejskat" (Ezra 4,13; Ezra 4,10; Ezra 7,24). På Det Nye Testamentes tid havde romerne anbragt mange toldsteder (telonion) overalt i landet. Levi, tolderen, var stationeret ved et sådant skattekontor (Matt 9,9; Mark 2,14; Luk 5,27); sammenlign telones, en "skatteopkræver" eller "tolder". Den skat, som jøderne betalte til templets underhold, en didrachma, kaldes telos, "told" (Matt 17,25), det samme som det ord, der gengives "tribut" (Rom 13,7).

Edward Bagby Pollard