tu'-bal (tubhal, tubhal; Septuaginta Thobel, Codex Alexandrinus i Ez 39,1, Thober): Som teksten står, nævnes Tubal og Meshek altid sammen, undtagen i Es 66,19 (den massoretiske tekst) og Sl 120,5. I det første sted forbindes Tubal med Javan; i det sidste forekommer Meshek i 120,5 og Kedar i 120,6. I 1 Mos 10,2 og parallelstedet er de Jafets sønner. Hos Ezekiel (27,13) nævnes de to som eksportører af slaver og kobber, som et krigerisk folk fra oldtiden (32,26), i Gogs hær (38,2 ff.; 39,1). Josefus identificerer dem med henholdsvis ibererne og kappadokierne; men de er sandsynligvis Tibarenoi og Moschoi, først nævnt hos Herodot iii.94 som hørende til Dareios' 19. satrapi, og igen (vii.78) som leverandører af en styrke til Xerxes' hær. Lige så åbenlys er deres identitet med Tabali og Muski i de assyriske monumenter, hvor sidstnævnte nævnes så tidligt som under Tiglat-Pileser I, og førstnævnte under Salmanassar II; begge beskrives som mægtige militærstater. De optræder sammen i Sargons indskrifter; og i hele denne periode må deres område have strakt sig meget længere mod syd og vest end i græsk-romersk tid. Man mener (Winckler og Jeremias), at de var rester af den gamle hittitiske befolkning, som gradvis blev drevet (sandsynligvis ved den kimmeriske invasion) til bjergområdet sydøst for Sortehavet.

Horace J. Wolf