jad'-u-a, ja-du'-a (yaddua`, "kendt"):

(1) En af "folkets ledere", som sammen med Nehemias beseglede pagten og dermed tilkendegav, at de frivilligt antog loven og højtideligt lovede at underkaste sig dens åg (Neh 10,21 (hebraisk 22)).

(2) Søn af Jonatan eller Johanan og oldesøn af Eljashib, ypperstepræsten på Nehemias' tid (Neh 12,11; Neh 12,22). Han er den sidste af de ypperstepræster, der nævnes i Det Gamle Testamente, og beklædte embedet under perserkongen Dareios' regering, dvs. Dareios III Codomannus, den sidste konge af Persien (336-332 f.Kr.), som blev styrtet af Alexander den Store. Det er uden tvivl ham, Josefus sigter til i sin romantiske beretning om Alexanders indtog i Jerusalem (Ant., XI, viii, 4 f; vii, 2; viii, 7).

James Crichton