jel'-us-i (qin'ah; zelos): Uden tvivl er grundtanken i både det græske og det hebraiske ord, der oversættes "nidkærhed," "varme," "hede." Begge bruges i god og dårlig betydning--til at betegne ret og uret lidenskab.

Når nidkærhed tillægges Gud, bruges ordet i en god betydning. Sproget er naturligvis antropomorfisk; og det bygger på følelsen hos en ægtemand af en eneret til sin hustru. Gud tænkes at have knyttet Israel til sig som i et ægteskab og derfor at kræve udelt hengivenhed. Utroskab fra Israels side fremstilles som ægteskabsbrud og som noget, der vækker Guds nidkærhed. Se f.eks. 5 Mos 32,16; 5 Mos 32,21; 1 Kong 14,22; Sl 78,58; Ez 8,3; Ez 16,38; Ez 16,42; Ez 23,25; Ez 36,5; Ez 38,19.

Når nidkærhed tillægges mennesker, er betydningen undertiden god og undertiden dårlig. I den gode betydning henviser det til en brændende omsorg for Guds ære. Se f.eks. 4 Mos 25,11 (jf. 1 Kong 19,10; 2 Kong 10,16); 2 Kor 11,2 (jf. Rom 10,2). I den dårlige betydning findes det i ApG 7,9; Rom 13,13; 1 Kor 3,3; 2 Kor 12,20; Jak 3,14; Jak 3,16.

"Nidkærhedens lov" gives i 4 Mos 5,11-31. Den foreskrev, at når en mand mistænkte sin hustru for ægteskabelig utroskab, skulle der bringes et offer til præsten, og spørgsmålet om hendes skyld eller uskyld skulle underkastes en nøje foreskrevet prøve. Prøven var tænkt som en appel til Gud om at afgøre det omstridte spørgsmål.

Se ADULTERY; SACRIFICE.

E. J. Forrester