jok'-ne-am (yoqne`am): En kana'anæisk kongeby, indtaget af Josva og beskrevet som liggende "i Karmel" (Jos 12,22), i Zebulons område, og tildelt de meraritiske levitter (21,34). Zebulons grænse "nåede til bækken foran Jokneam" (19,11). I 1 Kong 4,12 forekommer navnet i KJV, hvor vi sammen med Revised Version (British and American) bør læse "Jokmeam." Eusebius, Onomasticon, placerer den 6 romerske mil fra Lejio (Lejjun) på vejen til Ptolemais (Acre). Dette peger på Tell Kaimun, en markant høj på den østlige skråning af Karmels bjerg. Øst for den løber Kishons "regnflodsbund". Den ligger omkring 300 fod (ca. 90 m) over dalen nord for den, og siderne er stejle. Den krones af ruinerne af en fæstning fra det 18. århundrede. Lidt længere nede findes resterne af et lille kapel. Der er gode kilder ved foden (PEFM, II, 69 f). I Judit 7,3 forekommer den som "Cyamon" (Kuamon). Den er middelalderens "Mons Cain". "I den samaritanske Dommerbog omtales den som stedet for en konflikt mellem hebræerne og kæmperne; og Josva siges at have været indespærret her i magiske mure af kobber, indtil han blev reddet, da han sendte en due til den hebraiske konge i Gilead" (Conder, HDB, under ordet).

W. Ewing