urth'-kwak (ra`ash; seismos):

1. Jordskælv i Israels land: Det sidste jordskælv, der forårsagede nogen skade i Israels land og Syrien, indtraf i 1837 og ødelagde landsbyen Safed nær Hermonbjerget og kunne mærkes helt til Hebron. Siden da er der blevet mærket nogle få svage rystelser, men der skete ingen skade. Området ligger lige på kanten af den store jordskælvskreds, hvis centrum er i Armenien, og det er udsat for jordskælv. Det store antal henvisninger i Bibelen til jordskælv og den tydelige frygt i sindet hos mennesker på den tid synes at vise, at de var hyppigere i bibelsk tid end i nyere tid.

2. Årsager til jordskælv: Der er tre hovedårsager til jordskælv:

(1) Jordskred. I den langsomme afkølingsproces har jordskorpen en tendens til at rynke og folde sig, efterhånden som den trækker sig sammen. Dette medfører, at der opstår spænding i de lag, som skorpen består af. Hvis lagene er for stive til at bøje sig, må der efter en tid komme et brud eller en forkastning. Rystelsen, som skyldes bruddet, der sædvanligvis ligger flere mil under jordens overflade, er et jordskælv, og den breder sig i form af jordbølger fra bruddet som centrum. Seismografer i alle dele af verden er nu indstillet til at modtage bølgerne, selv om oprindelsesstedet ligger på den modsatte side af jorden.

(2) Eksplosion af damp eller gasser under overfladen. Nogle jordskælv, især dem under havet, menes at skyldes vand, der siver gennem jord og klipper og finder vej til de ophedede masser nedenunder. Der dannes damp, og hvis der ikke er nogen udvej for den, finder der en eksplosion sted, hvis kraft mærkes på overfladen.

(3) Vulkansk. Da jordskælv er almindelige i vulkanske områder, synes det sandsynligt, at der er en eller anden forbindelse mellem de to, men forholdet er ikke fuldt ud blevet sporet. Det kan være, at den anden årsag er oprindelsen til både vulkanen og jordskælvet.

Se videre Noas syndflod.

3. Jordskælv i Jerusalem: Mange ødelæggende jordskælv er blevet registreret i Syriens historie, men de har for det meste været i nord, i området omkring Aleppo. Jerusalem selv er sjældent blevet berørt af jordskælv. Hauran hinsides Jordan er dækket af vulkanske rester og tegn på voldsomme rystelser, og byerne ved kysten har lidt meget, men Jerusalem på det højere land imellem har sædvanligvis undgået større ødelæggelse.

4. Jordskælv i Skriften: En række jordskælv nævnes i Skriften: (1) Ved Sinaj bjerg (2 Mos 19,18); (2) Kora og hans fæller ødelagt i en sprække og synkende jord (4 Mos 16,31 Ant, IV, iii, 3); (3) i filistrenes lejr på Sauls tid (1 Sam 14,15); (4) efter Elias' flugt (1 Kong 19,11); (5) under Uzzijas regering, mellem 790 og 740 f.Kr. (Am 1,1); Zak 14,5 henviser sandsynligvis til det samme (Ant., IX, x, 4); (6) ved Kristi død (Matt 27,51-54); (7) ved Kristi opstandelse (Matt 28,2); (8) i Filippi, da Paulus og Silas blev befriet fra fængslet (ApG 16,26). De fleste af disse rystelser synes at have været svage og at have forårsaget ringe tab af menneskeliv. Josefus nævner et under Herodes' regering, "sådan som ikke var sket på noget andet tidspunkt, og som var meget ødelæggende for mennesker og kvæg" (Ant., XV, v, 2). Professor G. A. Smith er i sit nyere værk om Jerusalem af den opfattelse, at jordskælv var tilstrækkeligt hyppige og stærke til at forklare Nehemias' kildes tilsynekomst og forsvinden (Jerus, I, 74). Det hebraiske ra`ash bruges almindeligvis om en stor larm. Store jordskælv ledsages undertiden af en rumlende lyd, men som regel kommer de stille og uden varsel.

5. Symbolsk brug: I Skriften nævnes jordskælv som tegn på Guds magt (Job 9,6) og på hans nærvær og vrede (Sl 68,8; Sl 18,7; Es 13,13): "Hun skal hjemsøges af Hærskarers Jahve .... med jordskælv og stor larm" (Es 29,6); også som et tegn på Kristi "komme og på verdens ende" (Matt 24,3-7). Se også Åb 11,13; Åb 11,19; Åb 16,18.

LITTERATUR. Milne, Earthquakes (Inter. Scient. series); Plumptre, Biblical Studies, 136; Dutton, Earthquakes.

Alfred H. Joy