ja'-sun (Iason): Et almindeligt navn blandt de helleniserende jøder, som brugte det for Jesus eller Josva, sandsynligvis fordi de forbandt det med det græske verbum iashthai ("at helbrede").

(1) Søn af Eleazar, sendt (161 f.Kr.) af Judas Makkabæer sammen med andre udsendinge til Rom "for at slutte et forbund om venskab og sammenslutning" (1 Makk 8,17; Josefus, Ant, XII, x, 6), og måske at identificere med (2).

(2) Far til Antipater, som drog som Jonatans ambassadør til Rom i 144 f.Kr. (1 Makk 12,16; 14,22; Ant, XIII, v, 8).

(3) Jason fra Kyrene, en jødisk historiker, som kun kendes fra det, der fortælles om ham i 2 Makk 2,19-23. 2 Makk er faktisk ganske enkelt et sammendrag i én bog af de 5 bøger, Jason skrev om de jødiske befrielseskrige. Han må have skrevet efter 162 f.Kr., da hans bøger omfatter krigene under Antiochus Eupator.

(4) Jason, ypperstepræsten, anden søn af Simon II og bror til Onias III. Navneændringen fra Jesus (Josefus, Ant, XII, v) var en del af den helleniserende politik, som Antiochus Epiphanes begunstigede; af ham købte han ypperstepræsteembedet for en stor bestikkelse og udelukkede derved sin ældre bror fra embedet (2 Makk 4,7-26). Han gjorde alt, hvad der stod i hans magt, for at indføre græske skikke og græsk liv blandt jøderne. Han oprettede et gymnasion i Jerusalem, så at selv præsterne forsømte altrene og ofrene og skyndte sig at få del i den "ulovlige tildeling" i palaistraen. Forfatteren til 2 Makk kalder ham "den ugudelige usling" og "usle" Jason. Han sendte endda udsendinge fra Jerusalem til Tyrus for at tage del i dyrkelsen af Herkules; men det, han sendte til ofre, brugte udsendingene på "udrustning af galejer." Efter 3 år med dette helleniseringsarbejde blev han i 172 f.Kr. fortrængt fra Antiochus' gunst af Menelaus, som gav en stor bestikkelse for ypperstepræsteembedet. Jason søgte tilflugt hos ammonitterne; da han hørte, at Antiochus var død, forsøgte han med nogen succes at fordrive Menelaus, men mislykkedes til sidst (2 Makk 5,5 ff). Han søgte igen tilflugt hos ammonitterne, og derpå hos araberen Aretas, og til sidst hos lakedaimonerne, hvor han håbede på beskyttelse, "fordi han var forbundet med dem ved slægt," og dér "omkom han elendigt i et fremmed land."

(5) Et navn nævnt i ApG 17,5-9 og i Rom 16,21. Se følgende artikel.

J. Hutchison

ja'-sun (Iason): Et græsk navn, antaget af jøder, som bar det hebraiske navn Josva. Dette navn nævnes to gange i Det Nye Testamente. (Se også foregående artikel.)

(1) Jason var Paulus' vært under hans ophold i Thessalonika, og under det opløb, som jøderne organiserede, fordi de blev grebet af misundelse over Paulus' og Silas' fremgang, blev han og flere andre "brødre" hårdt behandlet af folkemængden. Da folkemængden ikke fandt Paulus og Silas, slæbte de Jason og "nogle brødre" frem for politarkerne og anklagede Jason for forræderi, fordi han havde modtaget i sit hus dem, der sagde: "Der er en anden konge, en Jesus." Øvrighedspersonerne blev urolige, tog sikkerhed af dem og lod dem gå.

Der findes forskellige forklaringer på formålet med denne sikkerhed. "Med dette udtryk menes sandsynligvis, at en pengesum blev deponeret hos øvrighedspersonerne, og at stedets kristne menighed gjorde sig ansvarlig for, at der ikke skulle gøres noget forsøg mod Roms overhøjhed, og at freden skulle opretholdes i selve Thessalonika" (Conybeare og Howson, Paul). Ramsay (St. Paul the Traveler) mener, at sikkerheden blev givet for at forhindre Paulus i at vende tilbage til Thessalonika, og at Paulus hentyder til dette i 1 Thess 2,18.

Paulus' og Silas' øjeblikkelige afrejse synes at vise, at sikkerheden blev givet for, at de fremmede skulle forlade byen og forblive borte (ApG 17,5-9).

(2) Jason er en af Paulus' ledsagere, som sammen med ham sender hilsener til de romerske kristne (Rom 16,21). Han er sandsynligvis den samme person som (1). Paulus kalder ham en slægtning, hvilket betyder en jøde (sammenlign Rom 9,3; Rom 16,11; Rom 16,21).

S. F. Hunter