Jord
På engelsk: Earth
Easton's Bible Dictionary
I betydningen jordbund eller mark er det oversættelsen af ordet adamah’. I 1 Mos 9,20 er “agerdyrker” bogstaveligt “mand af jorden eller marken.” Altre skulle bygges af jord (2 Mos 20,24). Na'aman bad om så meget jord, som to muldyr kunne bære (2 Kong 5,17), ud fra den overtroiske forestilling, at Jahve, ligesom hedningernes guder, kun kunne dyrkes på antagelig vis på sin egen jord.
(2). Som gengivelse af ’erets betyder det hele verden (1 Mos 1,2); landet i modsætning til havet (1,10). Erets betegner også et land (21,32); et stykke jord (23,15); den jord, som en mand står på (33,3); jordens indbyggere (6,1; 11,1); hele verden undtagen Israel (2 Krøn 13,9). I Det Nye Testamente betegner “jorden” Judæas land (Matt 23,35); også det kødelige i modsætning til det himmelske (Joh 3,31; Kol 3,1, 2).
International Standard Bible Encyclopedia
urth ('adhamah, 'erets, 'aphar; ge, oikoumene):
I et bakket kalkstensland som Israels land er den ringe mængde jernog i klippen tilbøjelig til at blive oxideret, og derved får jorden en overvejende rødlig farve. Dette gælder især på relativt golde høje, hvor der er lidt organisk stof til stede til at forhindre rødning og give en mere sort tone.
'Adhamah (sammenlign 'adham, "et menneske," og Adam) kommer fra 'adham, "at være rød," og bruges i betydningerne: "jord" (2 Mos 20,24), "land" (Sl 105,35), "et land" eller landskab (Es 14,2), "grund" (1 Mos 4,11), "jorden" (1 Mos 7,4).
Det ordet, der bruges mest, er 'erets, utvivlsomt fra en meget gammelt rod, der forekommer på mange sprog, som engelsk earth, tysk Erde, arabisk 'ard. Det bruges i de fleste betydninger af 'adhamah, men mindre som "jord" og mere som "jorden" som en del af universet; hyppigt sammen med shamayim, "himlen," som i 1 Mos 1,1: "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden."
`Aphar og dets rodord og afledninger er nær parallelliseret i arabisk og henviser hovedsageligt til "støv" eller "tør jord" (sammenlign arabisk `afir, "at have farve af støv"; `afar "støv"; ya`fur, "en gazelle"; hebraisk `opher, "en gazelle"). Sammenlign 1 Mos 2,7: "Herren Gud dannede mennesket af støv fra jorden"; Job 2,12: ".... de strøede støv på deres hoveder"; Sl 104,29: ".... de dør og vender tilbage til deres støv"; 1 Mos 18,27: "støv og aske."
I Septuaginta og Det Nye Testamente bruges ge i næsten alle tilfælde, oikoumene bruges få gange for "den beboede jord," som i Luk 21,26 KJV.
Se yderligere antropologi; ASTRONOMY|astronomi; EVOLUTION|udviklingslære; WORLD|verden.
Alfred Ely Day
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).