Jupiter
Easton's Bible Dictionary
Den vigtigste guddom hos de gamle grækere og romere. Han blev dyrket af dem under forskellige tilnavne. Barnabas blev af lykaonierne identificeret med denne gud (ApG 14,12), fordi han havde en statelig og myndig fremtoning, sådan som de forestillede sig Jupiter. Der var et tempel viet til denne gud uden for Lystras porte (14,13).
International Standard Bible Encyclopedia
joo'-pi-ter, ju'-pi-ter (Zeus): "Jupiter" nævnes i 2 Makk 6,2; ApG 14,12; ApG 14,13, med "Zeus" i RV's randnote i alle tilfælde. Desuden forekommer den græske stamme i diopetous i ApG 19,35, i engelske bibeloversættelser "som faldt ned fra Jupiter"; men ordet betyder "fra den klare himmel" (sammenlign "fra himlen" i RV's randnote). "Jupiter" blev betragtet som den latinske ækvivalent til det græske "Zeus," den højeste gud i det udviklede græske panteon, og Zeus blev igen, i overensstemmelse med periodens synkretisme, identificeret med utallige guddomme i de lokale kulter i Lilleasien og andre steder. Således er "Zeus" og "Hermes" i ApG 14,12; ApG 14,13 lokale guddomme, der havde fået nye navne. På den anden side er Zeus i 2 Makk 6,2 den egentlige græske guddom, som Antiochos Epifanes havde antaget som særlig beskytter, og til hvis tempel i Athen Antiochos havde ydet store bidrag. Titlen "Olympius" (2 Makk 6,2) er afledt af den tidlige dyrkelse på Olympen, men var kommet til at blive betragtet som en af gudens højeste betegnelser; Xenios, "beskytter af fremmede," var en titel i en kult, der var særlig populær blandt rejsende.
Se ØDELÆGGELSENS VEDERSTYGGELIGHED, og Smith, HGHL, 333-34.
Burton Scott Easton
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).