jo'-ab (yo'-abh, "Jahve er far"; Ioab):

(1) Søn af Seruja, Davids søster. Han var "hærfører" (jf. 2 Sam 19,13) under David.

1. Joab og Abner:

(a) Joab omtales første gang i fortællingen om krigen med Abner, som støttede Ishboshets krav på tronen over for Davids (2 Sam 2,8-3). De to hære mødtes, og på Abners forslag fandt en tvekamp sted mellem 12 mænd fra hver side; derefter fulgte et almindeligt slag, og i dette sejrede Joabs hær. Asael, Joabs bror, blev dræbt, mens han forfulgte Abner, men sidstnævntes hær blev hårdt trængt, og han appellerede til Joab om at indstille fjendtlighederne. Joab lod standse, men erklærede, at han ikke ville være holdt op, hvis Abner ikke havde fremsat sin bøn.

(b) 2 Sam 3,12-29. Abner besøger David i Hebron og slutter forbund med David. Derefter forlader han byen, tilsyneladende under kongelig beskyttelse. Joab er fraværende på dette tidspunkt, men vender tilbage straks efter Abners afrejse og bebrejder David, at han ikke har hævnet Asaels død, samtidig med at han tillægger Abners besøg et dårligt motiv. Han sender et bud, uden tvivl i form af en kongelig befaling, om at Abner skal vende tilbage; høvdingen gør det, bliver taget til side "midt i porten" (eller som Septuaginta og kommentatorer læser, "ved siden af porten", 2 Sam 3,27) og bliver dræbt dér af Joab. David erklærer sin egen uskyld i sagen, befaler Joab såvel som folket offentligt at sørge over den døde helt (2 Sam 3,31), digter en klagesang over Abner og udtaler en forbandelse over Joab og hans efterkommere (2 Sam 3,30 betragtes som en redaktionel note, og kommentatorer ændrer 2 Sam 3,39).

2. Ammoniterkrigen: Urias død:

(a) 2 Sam 10,1-14; 1 Krøn 19,1-15. David sender sendebud med sine gode ønsker til Hanun, da han bestiger ammonitternes trone; de bliver mishandlet, og der følger krig, hvor Davids tropper kommanderes af Joab. Da han opdager, at han er placeret mellem ammonitterne på den ene side og deres syriske allierede på den anden, deler han sin hær og fører selv den ene deling mod syrerne, mens han overlader det til sin bror Abishaj at kæmpe mod ammonitterne; syrernes nederlag efterfølges af ammonitternes flugt.

(b) 2 Sam 10,15-19; 1 Krøn 19,16-19 beskriver en anden krig mellem Hadadezer og David. Joab nævnes ikke her.

(c) 2 Sam 11,1 fortæller om genoptagelsen af krigen mod ammonitterne; Joab har kommandoen, og byen Rabba belejres. Her forekommer beretningen om Davids synd med Batseba, som udelades i Krønikebøgerne. David får Joab til at sende Urias, hendes mand, til Jerusalem, og da han nægter at bryde soldatens løfte (11,6-13), bliver Joab brugt til at skaffe Urias død under belejringen, og hærføreren sender derefter besked om det til David (11,14-27). Efter at have indtaget Rabbas `vandby' sender Joab bud efter David, så han kan fuldende erobringen og selv føre triumfen (12,26-29).

3. Joab og Absalom:

(a) Den næste scene skildrer Joab, der forsøger og lykkes med sit forsøg på at få Absalom genoptaget i kongens gunst. Han har bemærket, at "kongens hjerte er vendt mod Absalom" (2 Sam 14,1), og derfor arrangerer han, at "en klog kvinde" fra Tekoa skal fremlægge en foregiven klage fra sig selv for kongen og derefter irettesætte ham for hans behandling af Absalom. Planen lykkes. David ser Joabs hånd i det og giver ham tilladelse til at føre Absalom til Jerusalem. Men oprøreren må blive i sit eget hus og får ikke lov til at se sin far (2 Sam 14,1-24).

(b) Absalom forsøger at sikre sig Joabs forbøn om en fuldstændig genindsættelse i faderens tillid. Joab vender det døve øre til anmodningen, indtil hans mark bliver sat i brand på Absaloms befaling. Derefter ser han Absalom og får David til at modtage sin fortabte søn tilbage i kongehuset (2 Sam 14,28-33).

(c) Absalom gør oprør og gør Amasa, en anden af Davids nevøer, til hærfører i stedet for Joab (2 Sam 17,24). David flygter til Mahanajim, fulgt af Absalom. Joab får en tredjedel af hæren, mens de andre afdelinger ledes af Abishaj og Ittaj. Han får at vide, at Absalom er blevet fanget i et træ (eller krat), og bebrejder budbringeren, at han ikke har dræbt ham. Selv om han bliver mindet om Davids ømme bøn om, at Absalom skal behandles venligt, gør han selv det af med oprøreren og kalder derefter på et almindeligt stop for hæren. Da David giver sine sorgfølelser frit løb, bliver han strengt irettesat af Joab, og irettesættelsen har sin virkning (2 Sam 2).

4. Joab og Amasa:

2 Sam 19,8 b-15. Ved Davids tilbagevenden til Jerusalem bliver Amasa gjort til "hærfører" i stedet for Joab (19,13). Derefter gør Sheba oprør, Amasa spilder tid med at forberede nedkæmpelsen af det, og David befaler Abishaj at rykke ud (20,6). Den syriske version læser "Joab" i stedet for "Abishaj" i dette vers, og nogle kommentatorer følger den, men Septuaginta støtter den masoretiske tekst. Joab synes at have fulgt med Abishaj; og da Amasa møder dem ved Gibeon, dræber Joab ham under foregivende af at ville kysse sin rival. Derefter overtager han kommandoen, Amasas mænd følger ham, og han aftaler med en kvinde fra Abel-Bet-Ma'aka, at hun skal udlevere Shebas hoved til ham. Oprøret er dermed forbi.

5. Joabs død:

Joab modsatte sig senere Davids forslag om en folketælling, men gennemførte den til sidst (2 Sam 24,1-9; 1 Krøn 21,1-6), dog fortæller 1 Krøn 21,6 og 27,24, at han ikke gennemførte den fuldt ud. Han var en af Adonijas støtter i hans krav på tronen (1 Kong 1,7; 1 Kong 1,19; 1 Kong 1,41). For dette måtte han betale med sit liv, idet han blev dræbt ved alteret i “Jahves telt” (1 Kong 2,28-34) af Benaja, som handlede efter Salomos ordre. Hans morder blev hans efterfølger som hærfører. 1 Kong 2,5 lader David råde Salomo til ikke at glemme, at Joab dræbte Abner og Amasa, og 1 Kong 11,14-22 indeholder en henvisning til frygten for hans navn i Edom. 1 Krøn 11,6 lader ham først vinde sine sporer ved erobringen af Jerusalem, men 1 Krøn 2; 1 Krøn 3 ligger tidsmæssigt før denne begivenhed (sammenlign 2 Sam 5,6-10), og 1 Krøn 11,8 lader ham udbedre byen, mens 1 Krøn 26,28 henviser til, at han indviede våben.

6. Joabs karakter:

Når vi sammenfatter Joabs karakter, må vi huske de urolige tider, han levede i. Der er ingen tvivl om, at han var en særdeles dygtig general. Han var imidlertid meget skinsyg på sin stilling, og dette forklarer mordet på Amasa, om ikke også delvis mordet på Abner: hvis han frygtede, at Abner ville fortrænge ham, kan denne frygt anses for berettiget, for Amasa, som ikke havde været alt for loyal mod David, overtog faktisk Joabs plads for en tid. Men blodhævn for Asaels død var måske hovedårsagen. Selv når mordet på Abner bedømmes i lyset af disse barske tider og i lyset af østligt liv, var det dog en ond og forræderisk handling (se Trumbull, Studies in Oriental Social Life, 129-31).

Joab modsatte sig sandsynligvis folketællingen, fordi den var en nyskabelse. Hans irettesættelse af Davids store sorg over Absaloms død kan kun betegnes som retfærdig; han er den strenge kriger, som, efter én gang at have været barmhjertig og tilgivende, ikke igen vil skåne en svigefuld oprører; og dog viser David, hvordan en fars handlemåde over for en fortabt, oprørsk søn ikke styres af streng retfærdighed. Joabs urokkelige loyalitet mod David får en til at tro, at der ikke var ment nogen illoyalitet med hans støtte til Adonija, som virkelig var den retmæssige arving til tronen. Men deres planer blev forpurret af haremmets planer, og Joab måtte betale prisen med sit liv.

Set som helhed kan hans liv, sådan som det skildres i den meget pålidelige beretning i 2 Sam og 1 Kong, siges at være lige så karakteristisk for tiden som Davids eget, med en ægte homerisk klang over sig. Han var en stor mand, stor i militær dygtighed og også i personlig hævn, i sin loyalitet mod kongen såvel som i sin strenge irettesættelse af sin kongelige herre. Han var den største af Davids generaler, og Davids fremgang og ære skyldte meget til denne ædleste af den ædle trio, som Seruja fødte.

(2) En judæer, far til eller grundlægger af Ge-harashim (1 Krøn 4,14, “håndværkernes dal” i Revised Version, randnote).

Se GE-HARASHIM.

(3) En familie af hjemvendte landflygtige (Ezra 2,6 parallel Neh 7,11; Ezra 8,9; 1 Thess 8,35).

(4) Se ATROTH-BETH-JOAB.

David Francis Roberts