ja'-kin (yakhin, "han skal grundfæste"; bo`az, "i den er styrke," 1 Kong 7,15-22; 2 Kong 25,16; 2 Kong 25,17; 2 Krøn 3,15-17; Jer 52,17): Dette var navnene på de to bronzesøjler, der stod foran Salomos tempel. De blev ikke brugt til at bære bygningen; deres udseende må derfor udelukkende have skyldtes moralske og symbolske grunde. Hvad disse er, er ikke let at sige. Søjlerne var ikke altersøjler med ildsteder på toppen, sådan som W.R. Smith antog (Religion of the Semites, 191, 468); snarere var de "vidnesøjler", ligesom den søjle, der vidnede om pagten mellem Jakob og Laban (1 Mos 31,52). Der opstår en vanskelighed med hensyn til søjlernes højde. Forfatterne i Kongebøgerne og Jeremias fastslår, at søjlerne foran forhallen hver var 18 alen høje (1 Kong 7,15; Jer 52,21), mens Krønikebogsforfatteren angiver, at de var 35 alen (2 Krøn 3,15). Forskellige metoder er blevet foreslået til at forlige denne uoverensstemmelse, men det er mere sandsynligt, at der er en tekstforvanskning i Krønikebogsforfatterens tal. Om søjlernes og deres kapitælers konstruktion, se TEMPLE. Ved den endelige erobring af Jerusalem blev de brudt i stykker, og metallet, som de bestod af, blev sendt til Babylon (2 Kong 25,13; 2 Kong 25,16). I Ezekiels idealtempel er de to søjler repræsenteret ved træsøjler (Ez 40,49).

W. Shaw Caldecott