je-ho'-va-ji'-re (yahweh yir'-eh, "Jahve ser"): Navnet, som Abraham gav det sted, hvor han havde ofret en vædder, som Gud havde sørget for, i stedet for sin søn Isak (1 Mos 22,14). Betydningen er tydeligvis, at Herren ser og sørger for sine tjeneres fornødenheder. Der er en hentydning til 1 Mos 22,8, hvor Abraham siger: "Gud vil selv sørge for (RV, randnote: "vil se for sig selv") lammet til et brændoffer." Verset (22,14 i KJV) fortsætter med at forbinde hændelsen med det folkelige ordsprog: "På Herrens bjerg skal det ses" (RV (britisk og amerikansk): "sørges for"), mens RV's randnote foreslår: "han skal ses." "Jahves bjerg" betegner andre steder tempelbjerget i Jerusalem (Sl 24,3; Es 2,3, osv.). Med ændringer i tegnsætningen er der blevet foreslået meget forskellige læsninger. Ifølge Swetes tekst: "Og Abraham kaldte dette steds navn (den) 'Herre så' (aorist), for at man i dag skal sige: 'På bjerget blev (den) Herre set'" (aorist). Septuaginta læser: "På bjerget ser Jahve" eller "vil se." Hvis der blot er en sproglig forbindelse mellem sætningerne, bør vi mest naturligt læse: "På Jahves bjerg bliver man set (viser sig)," dvs. mennesker, folk, viser sig--henvisningen er til skikken med at besøge templet på valfarter (Driver, HDB, under ordet). Men hvis ordsprogets forbindelse med navnet "Jahve-jireh" afhænger af den dobbelte betydning af ordet "se," kan den bedste forklaring være, at Jahve ser behovene hos dem, der kommer for at tilbede for hans ansigt på Zion, og dér "ses" han, dvs. åbenbarer sig for dem ved at besvare deres bønner og opfylde deres behov. Hans "seen" får med andre ord praktisk virkning i en "bliven set" (ibid.).

W. Ewing