i'-urn (barzel; sideros): Man mener almindeligvis, at kunsten at udskille jern fra malm og forme det til nyttige genstande ikke var kendt meget tidligere end 1000 f.Kr., og at fremstillingen af messing (bronze) går mange århundreder forud for den, på trods af de hyppige bibelske henvisninger, hvor messing og jern forekommer sammen. Denne formodning bygger på den kendsgerning, at man ikke har fundet noget eksemplar af bearbejdet jern, hvis alder kan bevidnes. Manglen på sådanne redskaber kan dog forklares med, hvor let jern ruster. Beviser for, at jern blev brugt, findes for eksempel i hieroglyfferne i Ramses III's grav, hvor klingerne på nogle af våbnene er malet blå, mens andre er malet røde; en forskel, som man mener skyldes, at nogle var lavet af jern eller stål og andre af messing. Der er endnu ikke fremlagt noget tilfredsstillende bevis for, at den vidunderlige billedhuggerkunst i den hårde egyptiske granit blev udført med hærdet bronze. Det synes mere sandsynligt, at der blev brugt stålværktøj. Efter opdagelsen af jern varede det tydeligvis længe, før det erstattede bronze. Det skyldtes sandsynligvis vanskelighederne ved at udsmelte det. En gammel bjergbo beskrev engang for forfatteren den proces til jernsmeltning, som blev brugt på Libanonbjerget i tidligere århundreder. Som dreng havde han set sin far, der var smelter, betjene en af de sidste ovne, der blev tændt. Til hver brænding blev der brugt mange favne brænde, især grønne egegrene, og flere dages anstrengende pumpning ved de otte blæsebælge var nødvendig for at tilføre luftblæsten. Resultatet var, at en lille klump smedejern blev taget ud fra ovnens bund efter afkøling. Det jern, der således blev vundet, blev bragt til Damaskus, hvor det blev lavet til stål af arbejdere, som holdt deres metoder hemmelige. Denne proces, som ikke har været brugt i mange år, var uden tvivl den samme, som de gamle brugte. Det er slet ikke usandsynligt, at Libanons jern, omdannet til stål, var det, der blev omtalt som »nordligt jern« i Jer 15,12 (King James Version). I mange egne er slaggebunkerne fra de gamle ovne stadig tydelige.

Bortset fra den begrænsede forsyning af jernmalm på Libanonbjerget (sammenlign 5 Mos 8,9) fandtes der sandsynligvis ikke jern i Syrien og Israels land. Det blev bragt fra Tarshish (Ez 27,12) og Vedan og Jayan (Ez 27,19), og sandsynligvis Egypten (5 Mos 4,20).

Den første omtale af jern i Bibelen findes i 1 Mos 4,22, hvor Tubal-Kain nævnes som »smeden af hvert skærende redskab af messing og jern.« Det er sandsynligt, at jøderne lærte metallurgiens kunst af fønikerne (2 Krøn 2,14) (se HÅNDVÆRK). Jern blev i bibelsk tid brugt omtrent som i dag. For en beskrivelse af en smed i arbejde se Siraks Bog 38,28. Enorme byporte, beklædt med jernstrimler (Sl 107,16; Es 45,2), holdt på plads af grove søm med firkantede hoveder (1 Krøn 22,3), er stadig et velkendt syn i de større byer i Israels land og Syrien (ApG 12,10). Tærskeredskaber blev lavet af jern (Am 1,3); det samme gjaldt harver (2 Sam 12,31), økser (ib; 2 Kong 6,6; se Økse), brændejern (1 Tim 4,2) og andre redskaber (1 Kong 6,7). Der fandtes jernvåben (4 Mos 35,16; Job 20,24), rustninger (2 Sam 23,7), horn (1 Kong 22,11), lænker (Sl 105,18), vogne (Jos 17,16), åg (Jer 28,14), brystplader (Åb 9,9), penne (mejsler) (Job 19,24; Jer 17,1), plader eller tavler (Ez 4,3), guder (Dan 5,4), vægte (1 Sam 17,7), sengesteder (5 Mos 3,11). Jern blev brugt i stor udstrækning ved opførelsen af templet.

Se METALLER.

Billedligt: »Jernovnen« bruges metaforisk om lidelse, tugtelse (5 Mos 4,20; Ez 22,18-22). Jern bruges også billedligt til at betegne ufrugtbarhed (5 Mos 28,23), slaveri (»jernåg«, 5 Mos 28,48), styrke (»jernstænger«, Job 40,18), strenghed (»jernstav«, Sl 2,9), fangenskab (Sl 107,10), stædighed (»jernsene«, Es 48,4), standhaftighed (»jernpille«, Jer 1,18), moralsk forfald (Jer 6,28), politisk styrke (Dan 2,33), ødelæggende kraft (»jerntænder«, Dan 7,7); den sikkerhed, hvormed en virkelig fjende altid vil vise sit had, er som rusten, der vender tilbage på jern (Siraks Bog 12,10 King James Version, Revised Version (britisk og amerikansk) »messing«); store hindringer (»jernmure«, 2 Makk 11,9).

James A. Patch

i'-ron (yir'on): En af de befæstede byer i Naftalis område, nævnt sammen med Migdal-el og En-Hasor (Jos 19,38). Den repræsenteres af det moderne Yarun, en landsby med ruinerne af en synagoge, der på et tidspunkt blev brugt som kloster, godt 6 miles vest for Qedes.