mid'-wif (meyalledheth): De, som i patriarkalsk tid hjalp mødre ved fødsler, kaldes sådan i 1 Mos 35,17; 1 Mos 38,28; 2 Mos 1,15-22. Sådanne hjælpere var dengang sandsynligvis (1 Sam 4,20), ligesom de som regel er nu, moderens ældre kvindelige slægtninge og venner. De pligter, de skulle udføre, opregnes i Ez 16,4: at skære navlestrengen over, vaske barnet i vand, gnide det med salt og svøbe det i svøb. Under trældommen i Egypten var der to jordemødre, som hjalp de hebraiske kvinder; ud fra deres navne var de sandsynligvis hebræere, og de var i hvert fald ikke egyptere. Af dette afsnit fremgår det, at de brugte en bestemt dobbelt-rund form for fødestol kaldet 'obhnayim, som der findes flere rabbinske kommentarer til. Den var sandsynligvis som kuru elwiladeh, eller "fødesædet", der stadig bruges af de egyptiske fellahin. Jeg har ikke fundet nogen optegnelse om dens brug blandt fellahin i landet. Der findes et mærkeligt afsnit i Talmud (Cotah 2 b), hvor det siges, at de to jordemødre havde forskellige opgaver: Shifra var den, der klædte barnet på, Pua den, der hviskede til det. En jødisk kommentator til dette formoder, at Pua brugte kunstigt åndedræt ved at blæse ind i barnets mund. Jordemødrene må have haft betydelig dygtighed, eftersom et tilfælde som Tamars krævede en vis grad af operativ håndtering.

Det engelske ord betyder oprindeligt den kvinde, som er "hos moderen" (sammenlign "kvinderne, der stod hos", i 1 Sam 4,20), men blev meget tidligt anvendt om dem, der ydede kyndig hjælp, som i Raynolds Birth of Mankind, 1565.

Alexander Macalister