Jedaja
På engelsk: Jedaiah
Easton's Bible Dictionary
Den, der påkalder Jehova. Søn af Shimri, en høvding blandt simeonitterne (1 Krøn 4,37).
En af dem, der udbedrede Jerusalems mure efter tilbagekomsten fra Babylon (Neh 3,10).
Den, der kender Jehova. Overhovedet for et af præsternes skifter (1 Krøn 24,7).
En præst i Jerusalem efter eksilet (1 Krøn 9,10).
International Standard Bible Encyclopedia
je-da'-ya, je-di'-a:
(1) (yedha`yah, "Jah ved"):
(a) En præst i Jerusalem (1 Krøn 9,10; 1 Krøn 24,7).
(b) Ezra 2,36 = Neh 7,39, hvor "Jedajas børn" nævnes = "Jeddu" i 1 Esdras 5,24.
(c) Jedaja er blandt "præsterne og levitterne", der vendte tilbage med Zerubbabel (Neh 11,10; Neh 12,6; Neh 12,19).
(d) En anden præst med samme navn (Neh 12,7; Neh 12,21).
(e) En af de landflygtige, som Zakarias fik befaling om at sende med sølv og guld til Jerusalem. Septuaginta opfatter ikke ordet som et egennavn (Zak 6,10; Zak 6,14)
(2) (yedhayah, "Jah kaster" (?)):
(a) Far til en simeonitisk fyrste (1 Krøn 4,37).
(b) En af dem, der udbedrede Jerusalems mur (Neh 3,10).
David Francis Roberts
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).