je-shu'-run, jesh'-u-run (yeshurun, "den oprigtige," 5 Mos 32,15; 5 Mos 33,5; 5 Mos 33,26; Es 44,2): Septuaginta oversætter det med "den elskede" egapemenos, perfektum participium passiv af agapao), og i Es 44,2 tilføjer den "Israel"; Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) har dilectus i 5 Mos 32,15, ellers rectissimus; Aquila, Symmachus og Theodotion har "oprigtig." Med hensyn til formen sammenligner Duhm zebhulun, Zebulon.

(1) Navnet blev tidligere forklaret som en diminutivform, et kælenavn, og nogle, f.eks. Cornill og Schultz (Old Testament Theology, engelsk oversættelse, II, 29, note 12), forklarer det stadig sådan: "det retfærdige lille folk." Men der er intet bevis for, at endelsen -un havde diminutiv betydning.

(2) De fleste moderne forskere opfatter det som en poetisk eller ideal titel for Israel, afledt af yashar, "oprigtig"; man mener, at det indeholder en stiltiende henvisning til ordet Israel (yisra'el), hvis første tre konsonanter næsten er de samme som i "Jeshurun"; i 4 Mos 23,10 antages udtrykket "de retfærdige" (yesharim) at indeholde en lignende henvisning. De fleste kommentatorer sammenligner også "Jashars Bog," og man har ment, at "Jashar" på lignende måde er et navn, som Israel kaldes med.

Se JASHAR.

Efter Bacher (ZATW, 1885, 161 ff.) mener kommentatorer, at dette nye navn hos Esajas, en nydannelse, der skyldes forfatteren til Anden Esajas og er optaget i Femte Mosebog, står i modsætning til Jakob, "fortrængeren," sådan som hans navn blev forklaret af hebræerne (sammenlign Hos 12,2-4). Israel får her et nyt navn, "den oprigtige, fromme," og med det nye navn følger en ny mulighed i livet: at leve op til dets betydning. Driver (Deuteronomy, 361) siger, at i 5 Mos 32,15, "hvor sammenhængen handler om frafald fra dets ideal, anvendes det bebrejdende. `Nomen Recti pro Israele ponens, ironice eos perstringit qui a rectitudine defecerant' (Calv.). Andre steder bruges det som en ærestitel." KJV har "Jesurun" i Es 44,2.

David Francis Roberts