Jafet
På engelsk: Japheth
Easton's Bible Dictionary
Vidt udbredende: “Gud skal gøre Jafet stor” (Heb. Yaphat Elohim le-Yephet, 1 Mos 9,27. Nogle afleder dog navnet fra yaphah, “at være smuk”; deraf hvid), en af Noas sønner, nævnt sidst i rækkefølgen (1 Mos 5,32; 6,10; 7,13), måske den førstefødte (10,21; jf. 9,24). Han og hans hustru var to af de otte, der blev frelst i arken (1 Pet 3,20). Han blev stamfader til mange stammer, der boede i det østlige Europa og det nordlige Asien (1 Mos 10,2-5). En handling af sønlig ærbødighed (9,20-27) gav anledning til Noas profeti om hans efterkommeres udbredelse.
Efter syndfloden blev jorden på ny befolket af Noas efterkommere, “Jafets sønner” (1 Mos 10,2), “Kams sønner” (6) og “Sems sønner” (22). Det er vigtigt at bemærke, at den moderne etnologiske videnskab, på grundlag af en omhyggelig analyse af kendsgerninger, er nået til den konklusion, at der findes en tredelt opdeling af menneskeslægten, som på bemærkelsesværdig måde svarer til det store etnologiske kapitel i Første Mosebog (10). De tre store racer, der således skelnes mellem, kaldes de semitiske, ariske og turanske (allofyliske). “Ser man bort fra de tilfælde, hvor de anvendte etniske navne har tvivlsom anvendelse, kan det ikke med rimelighed betvivles, at forfatteren 1 Mos 10] i sin beretning om Jafets sønner har samlet kymrerne eller kelterne (Gomer), mederne (Madai) og ionerne eller grækerne (Javan), og dermed foregrebet det, som i moderne tid er blevet kendt som ‘den indoeuropæiske teori’, eller den væsentlige enhed mellem den ariske (asiatiske) race og Europas hovedracer, angivet ved kelterne og ionerne. Det kan heller ikke betvivles, at han under den ene overskrift ‘Sems børn’ har samlet assyrerne (Asshur), syrerne (Aram), hebræerne (Eber) og de joktanitiske arabere (Joktan), fire af de hovedracer, som moderne etnologi anerkender under betegnelsen ‘semitiske’. Endvidere har forfatteren under overskriften ‘Kams sønner’ opstillet ‘Kush’, dvs. etiopierne; ‘Mizraim’, Egyptens folk; ‘Saba og Dedan’, eller visse af de sydlige arabere; og ‘Nimrod’, eller Babylons gamle folk, fire racer, mellem hvilke den nyeste sprogforskning har fastslået et nært slægtskab” (Rawlinsons Hist. Illustrations).
International Standard Bible Encyclopedia
Jafet (1)
ja'-feth (yepheth; yapheth; Iapheth):
1. Etymologier til Jafet:
Dette navn synes i 1 Mos 9,27 at blive forklaret med udtrykket "må Gud gøre vidt (yapht, American Standard Revised Version "udvide") for Jafet," hvor yapht og Jafet gengives med de samme konsonanter, men med forskellige vokalpunkter. Roden til yapht er pathach, "at gøre vid". Denne etymologi er dog ikke almindeligt accepteret, da ordspillet er så åbenlyst, og forbindelsen af Jafet med Sem ("mørk") og Kam ("sort") antyder et navn efter lignende linjer--enten gentilicisk eller beskrivende for race. Jafet er derfor blevet forklaret som betydende "lys" eller "smuk", fra yaphah, idet de ikke-semitiske og ikke-hamitiske folkeslag, som jøderne kendte, alle var mere eller mindre lyshudede. Onkelos' targum stemmer overens med de engelske bibeloversættelser, men Jonatans har "Gud skal forskønne Jafet," som om det kom fra yaphah.
2. Hans efterkommere:
Jafets umiddelbare efterkommere var syv i tal, og de repræsenteres af de folkeslag, der betegnes Gomer, Magog, Madai, Javan, Tubal, Meshek og Tiras; eller omtrent armenierne, lyderne, mederne, grækerne, tibarenierne og moskierne, mens den sidste, Tiras, stadig er uklar. Gomers sønner (Ashkenaz, Rifat og Togarma) bosatte sig alle i det vestasiatiske område; mens Javans sønner (Elisha, Tarshish, Kittim og Dodanim eller Rodanim) beboede Middelhavskysten og de nærliggende øer.
3. Hans plads blandt Noas sønner:
I 1 Mos 9,27, som i andre passager, indtager Jafet 3. plads i opregningen af Noas sønner, men han betragtes egentlig som den 2. søn, idet Kam er den yngste. I den genealogiske tabel (1 Mos 10,1) nævnes Jafets efterkommere dog først og Sems sidst, for at de semitiske slægtskaber kan fremstilles mere udførligt. Skønt dette synes at antyde, at de lyse folkeslag var de mindst kendte for jøderne, indebærer det, at de sidstnævnte var velvilligt stemt over for dem, for Jafet skulle (til sidst) bo i Sems telte og derfor få del i Sems åndelige privilegier.
4. Jafet og Iapetos:
Det synes usandsynligt, at den græske kæmpehelt Iapetos, far til Prometheus, som grækerne betragtede som menneskeslægtens far, har nogen forbindelse med den hebraiske Jafet. Grundlaget for den hebraiske beretning hører sandsynligvis til en så tidlig tid, at lån fra græsk ikke kan antages, og hvis navnet var blevet lånt af grækerne fra hebræerne, kunne man forvente en nærmere form.
Se Sem; Kam; Folkeslagenes tabel.
T. G. Pinches
International Standard Bible Encyclopedia
Jafet (2)
ja'-feth (Iapheth): Et område, der kun nævnes i Judit 2,25, hvor der ikke gives nogen nærmere oplysninger, som kan føre til dets identifikation. Holofernes "kom til Jafets grænser, som lå mod syd, over for Arabien."
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).