je-ho'-va sham'-a (yahweh shammah, "Jahve er der"): Navnet, der skal gives det nye Jerusalem, genoprettet og herliggjort, sådan som det ses i Ezekiels syn (48,35 randnote; jf. Åb 21,3). Jahve vender tilbage til templet, som han havde forladt, og fra da af er den kendsgerning af højeste betydning, at han er der og bor midt iblandt sit folk.