Jahaziel
Easton's Bible Dictionary
Set af Gud.
Hebrons tredje søn (1 Krøn 23,19).
En benjaminitisk høvding, som sluttede sig til David i Siklag (1 Krøn 12,4).
En præst, som ledsagede flytningen af arken til Jerusalem (1 Krøn 16,6).
Søn af Zakarias, en levit af Asafs slægt (2 Krøn 20,14-17). Han opmuntrede Joshafat mod moabitterne og ammonitterne.
International Standard Bible Encyclopedia
ja-ha'-zi-el (yachazi'el, "Gud ser"):
(1) I 1 Krøn 12,4 (hebraisk 5), en af Davids rekrutter i Siklag, en benjaminit eller måske en judæer.
(2) I 1 Krøn 16,6, en af to præster, som David udpegede til at blæse i trompeter foran arken på dens rejse til Jerusalem. Septuagintas Codex Vaticanus og Codex Alexandrinus læser "Uzziel".
(3) I 1 Krøn 23,19; 1 Krøn 24,23, en levit, "søn" af Hebron, en kehatit. Kittel, der følger Septuaginta, læser "Uzziel".
(4) I 2 Krøn 20,14, en asafit, søn af Zekarja. Han opmuntrede kong Joshafat af Juda og hans undersåtter til at kæmpe mod de moabitiske og ammonitiske angribere.
(5) I Ezra 8,5, en forfader til en af slægterne ved hjemkomsten. Læs sandsynligvis "af Zattus sønner, Shekanja, Jahaziels søn," efter 1 Esdras 8,32 (= Jezelus).
David Francis Roberts
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).