Magog
Easton's Bible Dictionary
Gogs område, den anden af Jafets “sønner” (1 Mos 10,2; 1 Krøn 1,5). Hos Ezekiel (38,2; 39,6) er det navnet på en nation, sandsynligvis en skytisk eller tatarisk stamme, der nedstammede fra Jafet. De beskrives som dygtige ryttere og kyndige i brugen af buen. Den latinske kirkefader Hieronymus siger, at dette ord betegner “skytiske folkeslag, vilde og utallige, som bor hinsides Kaukasus og Maeotis-søen og nær Det Kaspiske Hav og breder sig helt videre mod Indien.” Måske “repræsenterer navnet det assyriske Mat Gugi, eller ‘Gugus land,’ grækernes Gyges” (Sayce’s Races, etc.).
International Standard Bible Encyclopedia
ma'-gog (maghogh; Magog): Nævnt blandt Jafets sønner (1 Mos 10,2; 1 Krøn 1,5). Ezekiel bruger ordet som svarende til "Gogs land" (Ez 38,2; Ez 39,6). Josefus identificerer magogitterne med skyterne (Ant., I, vi, 1). Ud fra en lighed mellem navnene Gog og Gyges (Gugu), konge af Lydien, har nogle foreslået, at Magog er Lydien; andre fremhæver dog, at Magog sandsynligvis kun er en variant af Gog (Sayce i HDB). I Johannes' Åbenbaring repræsenterer Gog og Magog alle Messias' hedenske modstandere (Åb 20,8), og i denne betydning forekommer disse navne ofte i jødisk apokalyptisk litteratur.
John A. Lees
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).