mi-le'-tus (Miletos): En berømt tidlig ionisk græsk by ved Karias kyst, nær Meanderflodens udmunding, som Paulus ifølge ApG 20,15-21 og 2 Tim 4,20 (King James Version "Miletum") besøgte to gange. I de ældste tider var den en fremtrædende handelsplads, og det siges, at 75 kolonier blev grundlagt af dens købmænd. Blandt dem var Abydos, Kyzikos og Sinope. I 494 f.Kr. blev byen indtaget af perserne; den blev generobret af Alexander den Store, men efter hans tid gik den hurtigt tilbage, skønt den fortsatte med at eksistere til længe efter den kristne tidsalder. I den tidlige kristendoms historie spiller den kun en lille rolle. Meander fører en betydelig mængde sediment med sig, som den har aflejret ved sin munding, hvilket naturligt har ændret kystlinjen. Den bugt, som floden løber ud i, er således næsten blevet fyldt op af aflejringen. I den gamle bugt lå en lille ø kaldet Lade; øen fremstår nu som en høj i den sumpede, malariahærgede slette, og Palatia, den moderne landsby som ligger på Milets sted, ligger 6 miles fra kysten. Uden at tage de store ændringer i kystlinjen i betragtning ville det være vanskeligt at forstå ApG 20,15-21, for på Paulus' tid kunne Efesos kun nås fra Milet over land ved at foretage en lang omvej rundt om bugtens inderste ende. For at gå direkte fra den ene af disse byer til den anden måtte man krydse bugten med båd og derefter fortsætte over land. Det var sandsynligvis, hvad Paulus' sendebud gjorde. Den direkte rejse kan nu foretages over land. Milet er blevet så ødelagt, at dens byplan ikke længere kan udredes. Praktisk talt den eneste tilbageværende genstand af usædvanlig interesse er teatret, det største i Lilleasien, som ikke blev bygget i en hulning i bjergsiden, sådan som de fleste antikke teatre blev, men på den åbne mark.

E. J. Banks