mam'-un (Mamonas): Et almindeligt aramæisk ord (mamon) for rigdomme, brugt i Matt 6,24 og i Luk 16,9; Luk 16,11; Luk 16,13. I disse passager betyder mammon blot rigdom, og den kaldes "uretfærdig", fordi misbrug af rigdomme er hyppigere end deres rette brug. I Luk 16,13 er der uden tvivl tale om personifikation, men der er intet bevis for, at der på Det Nye Testamentes tid fandtes en syrisk guddom ved navn Mammon. Brugen af udtrykket hos Matthæus er klar og kræver ingen kommentar. Hos Lukas derimod, eftersom udsagnet: "Skaf jer venner ved uretfærdighedens mammon," følger som en kommentar til lignelsen om den uretfærdige forvalter, er der fare for den slutning, at Jesus godkendte forvalterens uærlige adfærd og rådede sine disciple til at efterligne hans eksempel. Tværtimod er udsagnet tilføjet mere som en korrektion mod denne slutning end som en anvendelse. `Slut ikke,' siger han, `at ærlighed i brugen af penge er en ligegyldig sag. Den, der er utro i det små, er utro i det store. Så hvis I ikke er vise i brugen af jordisk skat, hvordan kan I da håbe at få himmelsk skat betroet?' Rosen gælder fremsynet, ikke metoden. Forvalteren forsøgte at tjene to herrer, sin herre og sin herres skyldnere, men det kunne ikke lade sig gøre, som fortsættelsen viser. Heller ikke mennesker kan tjene både Gud og rigdom, ophøjet til genstand for slavisk tjeneste. Rigdom, lærer Jesus, tilhører egentlig ikke mennesker, men som forvaltere kan de bruge rigdom klogt til deres evige fordel. I stedet for at tjene Gud og mammon på samme måde kan vi tjene Gud ved brugen af rigdom og således samle skatte til os selv i himlen. Endvidere skal lignelsen ikke tolkes, som om den lærer, at uretten ved uærlig vinding kan sones ved velgørenhed. Jesus behandler ikke spørgsmålet om erstatning. Formålet er at påpege, hvordan man bedst kan bruge rigdom, besmittet eller ej, med henblik på fremtiden.

Russell Benjamin Miller