milk (chalabh; gala; latin lac (2 Esdras 2,19; 8,10)): Den væske, der udskilles af mælkekirtlerne hos hunlige pattedyr til næring for deres unger. Ordet bruges i Bibelen om menneskers mælk (Es 28,9) såvel som om de lavere dyrs (2 Mos 23,19). Som føde stod den i betydning næst efter brød (Siraks Bog 39,26). Israels land beskrives ofte som et land, der "flyder med mælk og honning" (2 Mos 3,8; 2 Mos 3,17; 4 Mos 13,27; 5 Mos 6,3; Jos 5,6; Jer 11,5; Ez 20,6; Ez 20,15). Mælk var blandt de første ting, der blev sat frem for den trætte rejsende (1 Mos 18,8). Faktisk blev den betragtet som en luksus (Dom 5,25; Højs 5,1). Folket brugte mælk fra køer og også fra får (5 Mos 32,14), og især fra geder (Ordsp 27,27). Den blev modtaget i spande ('atinim, Job 21,24) og opbevaret i læderflasker (no'dh, Dom 4,19), hvor den hurtigt blev sur i det varme klima i landet, før den blev hældt ud tyktflydende som et smeltende stof (nathakh; sammenlign Job 10,10). Ost af forskellige slags blev lavet af den (gebhinah og charitse he-chalabh, bogstaveligt "udskæringer af mælk"); eller ostemassen (chem'ah) blev spist med brød og muligvis også lavet til smør ved kærning (Ordsp 30,33). Se FOOD, II. Det er muligt, at mælk blev brugt til at koge andre stoffer i; i det mindste fik israelitterne strengt forbud mod at koge et kid i dets mors mælk (2 Mos 23,19; 2 Mos 34,26; 5 Mos 14,21), og gennem en meget almindelig fortolkning af disse passager er jøder kommet til at afholde sig fra brugen af blandinger af kød og mælk af enhver art.

I overført betydning bruges ordet

(1) om overflod (1 Mos 49,12);

(2) om den elskedes ynder (Højs 4,11);

(3) om velsignelser (Es 55,1; Joel 3,18);

(4) om umodne menneskers (åndelige) føde (1 Kor 3,2; Hebr 5,12; Hebr 5,13);

(5) om renhed (1 Pet 2,2).

Nathan Isaacs