mar'-b'-l (shayish, shesh, 'abhne shayish, "sten af marmor" (1 Krøn 29,2); ritspath bahat wa-shesh we-dhar we-cochareth, "et gulv af rødt og hvidt og gult og sort marmor," eller, ifølge randnoten, "et gulv af porfyr og hvidt marmor og alabast og sten af blå farve" (Est 1,6); `ammudhe shesh, "søjler af marmor" (Est 1,6; Højs 5,15); jf. shesh, KJV's randnote "silke" eller RV (britisk og amerikansk) "fint linned" (1 Mos 41,42; 2 Mos 25,4, osv.); shoshannim, "liljer" (Højs 2,16, osv.), tilsyneladende fra en rod, der betyder "hvid"; marmaros, "marmor" (Åb 18,12)): Marmor er egentlig krystallinsk kalksten, som regel rent hvid eller året med sort; den førstnævnte er efterspurgt til billedhuggerarbejde, mens den sidstnævnte bruges i arkitektur, især til gulve og søjler. Ægte marmor findes ikke i Israels land, men fås fra Grækenland eller Italien. Meget af den sten, der beskrives som marmor, er ikke-krystallinsk kalksten, som kan slibes glat og poleres. Hvid eller gul sten af denne art er rigelig i Israels land. Ikke-krystallinske bjergarter af andre farver kaldes også undertiden marmor. I passagen fra Ester, der er citeret ovenfor (jf. randnoten), er det et spørgsmål, om henvisningen gælder marmor og andre sten eller marmor i forskellige farver. I 1 Krøn 29,2 nævnes "marmorsten" blandt de materialer, som David samlede til opførelsen af templet. I Est 1,6 er søjler og et gulv af marmor træk ved Ahasverus' palads. I Højs 5,15 sammenlignes de forskellige dele af den "elskedes" krop med guld, beryl, elfenben, safir og marmor. I Åb 18,12 forekommer marmor på listen over Babylons handelsvarer. Alle disse henvisninger antyder en kostbar sten og derfor sandsynligvis en, der er importeret fra andre lande, og gør det sandsynligt, at ægte krystallinsk marmor menes.

Alfred Ely Day