mig'-dol, mig'-dol (mighdol; Magdolon): Dette navn ("tårnet") bruges om to steder ved Egyptens østgrænse.

1. Exodus 14,2; Numbers 33,7:

I 2 Mos 14,2; 4 Mos 33,7 beskrives den hebraiske lejr, på vandringen fra Etam efter at de havde "vendt om" (tilsyneladende mod syd), som liggende `over for Pi-Hahirot, mellem Migdol og havet, over for Ba'al-Sefon.' Den skal således søges (se EXODUS) vest for Bitter Lakes og kan have været et vagttårn på udløberen af Jebel 'Ataqah. Man antog, at Israel var "fanget i landet" og lukket inde i "ørkenen" mellem denne bjergkæde og Bitter Lakes, som dengang dannede den inderste del af Det Røde Hav. Det nøjagtige sted er ukendt. Omkring 385 e.Kr. fik Silvia, på rejse fra Clysma (Suez), vist de ovennævnte steder på sin vej til Heroopolis, men ingen af disse navne er bevaret nu.

2. Jeremias 44,1; 46,14:

I Jer 44,1; Jer 46,14 nævnes et Migdol sammen med Memfis og med Tahpanhes (Septuaginta "Taphnas"), hvor sidstnævnte formodes at være de græske forfatteres Daphnai, nu Tell Defeneh, vest for Qantarah. Det samme sted menes sandsynligvis i Ez 29,10; Ez 30,6 (jf. 30,15-18), idet Egyptens grænser beskrives som rækkende "fra Migdol til Syene" (se den reviderede engelske oversættelses randnote), sådan som Septuagintas oversættere forstod det. Antoninus' rejsebeskrivelse placerer Migdol 12 miles syd for Pelusium, og stedet synes at have ligget ved eller nær Tell es Samut; det egyptiske navn var ifølge Brugsch (Hist, II, 351) Samut. Dette Migdol var således tilsyneladende et "vagttårn" på hovedvejen langs kysten fra Kanaan, som kaldes (2 Mos 13,17) "vejen gennem filistrenes land", og som gik ind i Egypten nær Daphnai.

Disse steder er ikke identiske.

Det siges udtrykkeligt, at dette ikke var den rute, der blev taget ved udvandringen, og dette Migdol kan derfor ikke være det samme som (1), selv om Brugsch, som følge af en teori om udvandringen der ikke er blevet accepteret af andre forskere, har sammenblandet de to steder, sådan som Antoninus' rejsebeskrivelse tilsyneladende også gør, når den placerer Pitom på den samme rute, der fører til Zoan. Brugsch (Geography, III, 19) antager, at det egyptiske bynavn Pa-Ma'kal (med determinativet for "mur" tilføjet) står for Migdol, men forstavelsen "Pa-" ("by") synes at vise, at dette ord er rent indfødt og ikke semitisk, for ikke at tale om filologiske indvendinger. Denne by kan dog have ligget i den krævede retning, ifølge en skriverberetning fra Seti II's tid (eller omkring 1230 f.Kr.).

Da der er skabt megen forvirring ved at citere denne beretning som en illustration af udvandringen, kan de faktiske ord efter Brugschs oversættelse anføres (History, II, 132): "Jeg drog ud fra kongepaladsets hal på den 9. dag i Epiphi, om aftenen, efter de to tjenere. Jeg ankom til fæstningen Thuku (T-k-u) den 10. Epiphi. Jeg blev underrettet om, at mændene havde besluttet at tage vejen mod syd. Den 12. nåede jeg Khetam. Der blev jeg underrettet om, at staldkarle, som var kommet fra omegnen (af "sivbyen"), meddelte, at flygtningene allerede havde passeret volden (Anbu eller "mur"), nord for kong Seti Minepthahs Ma'ktal." Om placeringen af denne "mur", se SHUR.

C. R. Conder