Søn af Jair, af Benjamins stamme. Det er blevet hævdet, at han blev ført i fangenskab sammen med Jekonja, og at han derfor må have været mindst hundrede og niogtyve år gammel i Ahasverus’ (Xerxes’) tolvte år. Men ordene i Esters Bog fører ikke nødvendigvis til denne konklusion. Det var sandsynligvis Kish, om hvem det siges (v. 6), at han “var blevet ført bort med fangenskabet.”

Han boede i Susa, Perserrigets hovedstad. Han adopterede sin kusine Hadassa (Ester), et forældreløst barn, som han ømt opdrog som sin egen datter. Da hun blev ført ind i kongens harem og gjort til dronning i stedet for den afsatte dronning Vashti, blev han forfremmet til et embede ved Ahasverus’ hof og var en af dem, der “sad i kongens port” (Est 2,21). Mens han havde dette embede, opdagede han en sammensværgelse blandt hofmændene om at dræbe kongen, som ved hans årvågenhed blev forhindret. Hans tjenester for kongen i denne sag blev behørigt nedskrevet i de kongelige krøniker.

Haman (se dette opslag), agagitten, var blevet ophøjet til den højeste stilling ved hoffet. Mordokaj nægtede at bøje sig for ham; og Haman, som blev ramt dybt af Mordokajs adfærd, besluttede at få ham dræbt som led i en omfattende udryddelse af de jødiske landflygtige i hele Perserriget (Est 3,8-15). Rygtet om denne grusomme plan nåede snart Mordokajs ører, og han satte sig i forbindelse med dronning Ester om den; ved hendes kloge og modige indgriben blev planen forpurret. Jøderne blev reddet fra udryddelse, Mordokaj blev ophøjet til en høj rang, og Haman blev henrettet på den galge, han på forhånd havde rejst for Mordokaj (6,2-7,10). Til minde om den mærkbare befrielse, der således blev udvirket for dem, fejrer jøderne den dag i dag festen (9,26-32) Purim (se dette opslag).