man'-sla-er (meratstseach, fra ratsach (4 Mos 35,6; 4 Mos 35,12); androphonos (1 Tim 1,9)): Et udtryk brugt med henvisning til både overlagt og hændeligt eller berettiget drab. I det sidstnævnte tilfælde blev der givet et tilflugtssted (4 Mos 35,6; 4 Mos 35,12) indtil ypperstepræstens død, hvorefter drabsmanden fik lov at "vende tilbage til det land, der var hans ejendom" (4 Mos 35,28). De tilfælde, hvor drabsmanden klart skulle regnes for fri for den straf, der blev pålagt forsætligt drab, var:

(1) død ved et slag i et pludseligt skænderi (4 Mos 35,22);

(2) død ved noget, der blev kastet tilfældigt (4 Mos 35,22; 4 Mos 35,23);

(3) død ved bladet af en økse, der fløj af skaftet (5 Mos 19,5).

Blandt de tilfælde, hvor man ville blive holdt ansvarlig for en andens død, må regnes den forsømmelige handling at bygge et hus uden rækværk (5 Mos 22,8).

Manddrab, som moderne juridisk udtryk, bruges til at skelne uoverlagt drab fra koldblodigt mord, men tidligere (2 Esdras 1,26) blev det brugt i en mere almen betydning.

Se MURDER.

Frank E. Hirsch