mik'-mas (mikhmac; Codex Vaticanus Machmas; Codex Alexandrinus Chammas): Formen af navnet "Mikmash", som findes i Ezra 2,27; Neh 7,31. I 1 Esdras 5,21 forekommer det som MACALON (se dette).

mik'-mash (mikhmash; Machmas): En by i Benjamins område, tilsyneladende ikke vigtig nok til at blive nævnt i listen over byer i Jos 18,21 ff. Den optræder første gang som besat af Saul med 2.000 mand, da Jonatan rykkede frem fra Gibea og slog filisternes garnison i Geba (1 Sam 13,2). For at hævne dette nederlag drog filistrene op med stor styrke og slog lejr i Mikmas (1 Sam 13,5). Saul og Jonatan holdt med 600 mand Geba, som var blevet taget fra filisternes garnison (1 Sam 13,16). Det vil hjælpe til at gøre fortællingen klar, hvis stedets naturlige forhold på dette punkt beskrives.

Mikmas svarer til det moderne Mukhmas, omkring 7 miles nord for Jerusalem. Fra hovedvejen, som løber tæt ved vandskellet, sænker en dal, der skråner mod øst, sig hurtigt ned i den store kløft Wady es-Suweinit. Landsbyen Mukhmas ligger nord for kløften, omkring 4 miles øst for kørevejen. Den gamle sti fra Aj mod syd går vest om landsbyen, går ned i dalen ad et stejlt og vanskeligt spor og krydser kløften ved passet, en snæver slugt med høje, stejle klipper på begge sider--det eneste sted, hvor en overgang er mulig. Syd for kløften ligger Geba, som var blevet besat af filistrene, utvivlsomt for at beherske passet. Deres lejr var sandsynligvis slået op på et sted øst for Mukhmas, hvor jorden hælder gradvist nordpå fra kløftens rand. Stedet beskrives af Josefus som "på en klippeafsats med tre toppe, der ender i en lille, men skarp og lang yderste spids, mens der var en klippe, som omgav dem som bolværker for at hindre fjendens angreb" (Ant., VI, vi, 2). Conder bekræfter denne beskrivelse og omtaler det som "en høj bakke, mod syd afgrænset af Wady es-Suweinits klippeafsatser, stigende i tre flade, men smalle høje, og forbundet med Mukhmas' bakke, som er meget lavere, ved en lang og smal højderyg." Filistrene havde til hensigt at vogte passet mod tilgang fra syd. På den anden side var de ikke ivrige efter at risikere et sammenstød med de dårligt bevæbnede israelitter på et sted, hvor et overlegent antal ville være til ringe fordel. Det var, mens hærene lå sådan over for hinanden på hver sin side af kløften, at Jonatan og hans våbendrager udførte deres frygtløse bedrift (1 Sam 14,1).

Se Bozez; Sene.

Det bemærkes, at filistrene bragte deres vogne til Mikmas (1 Sam 13,5). I sit idealbillede af assyrernes fremrykning mod Jerusalem lader Esajas angriberen lægge sin oppakning i Mikmas, så han kunne gå let gennem passet (Es 10,28). En gruppe af mændene fra Mikmas (se Mikmas) vendte tilbage fra eksilet med Zerubbabel (Ezra 2,27; Neh 7,31). Mikmas frembragte fortrinlig byg. Ifølge Mishna svarede "at bringe byg til Mikmas" til vores engelske "at bære kul til Newcastle." Mikmas var regeringssæde under Jonatan Makkabæus (1 Makk 9,73).

Den moderne landsby er bygget af sten. Der er klippeudhuggede grave mod nord. Cisterner sørger for vandet. Der er fundamenter af gamle bygninger, store sten og en hvælvet cisterne.

W. Ewing